Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Sagsbehandler ved Tjenestegrensafdelingen for Opklaring (TAOP) Gardehusarregimentet


Sagsbehandler ved Tjenestegrensafdelingen for Opklaring (TAOP) Gardehusarregimentet

Er du seniorsergent og har du erfaring indenfor uddannelse, uddannelsesplanlægning og sagsbehandling af uddannelsesrelaterede emner ved kamptropsenheder?

Har du tillige erfaring med sagsbehandling indenfor teknik, materiel eller taktiske aktiviteter ved kamptrops- eller gerne opklaringsenheder, så er det måske lige dig vi søger.
Om os
Chef 2. Brigade varetager funktionen som den tjenestegrensansvarlige chef for kamptropperne og kamptjenesten, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrke- og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader samt for kamptjenesten i hele Hæren. 2. Brigade er endvidere overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer, ligesom brigaden aktuelt løser kapacitetsopbygningsopgaver. Brigaden består af følgende enheder; III/Opklaringsbataljon/Gardehusarregimentet på Bornholm, V/Uddannelsesbataljon/Gardehusarregimentet i Slagelse, I/Panserbataljon/Jydske Dragonregiment, V/Uddannelsesbataljon/Jydske Dragonregiment i Holstebro og XIII/Lette Infanteribataljon/Slesvigske Fodregiment i Haderslev. Brigadens hovedkvarter består af brigadestaben og tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste (TA KAMP).

TA KAMP er oprettet pr. 1. oktober 2023 og er ansvarlig for udmøntningen af Brigadechefens tjenestegrensansvar. Det betyder, at vi i praksis gennemfører styrke- og uddannelsesudvikling for kamptropperne og kamptjenesten i samarbejde med en bred skare af interessenter bl.a.: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Center for Landmilitære Operationer (CLO) ved Forsvarsakademiet (FAK), Hærkommandoen (HKO), tjenestegrensafdelinger ved hærens øvrige våbenarter, Tjenestegrensinspektør elementet for kamptropperne, m.fl.

TA KAMP ansvar indbefatter alle relevante enhedstyper fra Hærens Basisuddannelse- (HBU), Hærens Mobiliseringsuddannelse (MBU), Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) og Stående Reaktionsstyrkeuddannelse (SRS). Afdelingen er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling og kursusvirksomhed inden for kapacitetsområderne: opklaring, kampvogn, let infanteri, pansret- og mekaniseret infanteri, finskytter, skarpskytter, overlevelse og evnen til at kæmpe i prioriterede klimazoner samt strukturelle føreruddannelser i kamptropperne generelt.

Geografisk er TA KAMP repræsenteret med kapacitetssektioner i alle dele af landet. Den aktuelle stilling som sagsbehandler ved TAOP-sektionen, er med fast tjenestested i Rønne på Bornholm.
Kapacitetssektionen for opklaring (TAOP) er for nærværende normeret med 7 medarbejde, heraf to officerer, fire befalingsmænd og én korporal. Sektionen er fysisk placeret på Almegårds kaserne i Rønne, i samme bygning som staben for III Opklaringsbataljon.

Sektionen gennemfører Hærens strukturbestemte kurser indenfor specialet jordopklaring og har ansvaret for at udarbejde og vedligeholde læringsplaner og taktiske reglementer relateret specialet. TAOP bedriver herudover studie –og udviklingsarbejde indenfor taktik, doktrin og organisation, samt indenfor våben, materiel og køretøjer relateret jordopklaring. Herudover støtter sektionen III Opklaringsbataljon, men også Hæren bredt med uddannelse og uddannelseskontrol indenfor fagområdet jordopklaring. Sektionen støtter tillige Hærens inspektionsvirksomhed (TIKA) i forbindelse med uddannelseskontrol og certificering af opklaringsenheder.
Om stillingen
Stillingen indeholder sagsbehandling indenfor uddannelsesrelaterede emner, samt deltagelse i studie -og udviklingsvirksomhed indenfor taktik, organisation, udrustning, materiel og uddannelse indenfor opklaringsspecialet. Du vil herunder blive tildelt faste sagsområder og du vil i enkeltsager og indenfor udpegede fagområder få ansvaret for vejledning til -og styring af øvrige sagsbehandleres opgaveløsning. Du skal tillige forestå uddannelse og deltage i uddannelsesvejledning og uddannelseskontrol ved Opklaringsbataljonens underafdelinger og ved Hærens øvrige opklaringsenheder, for herunder at bidrage til optimering af uddannelsen ved Stående Reaktionsstyrke, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Hærens Basisuddannelse. Du skal tillige forvente at blive inddraget i TIKA-inspektionsvirksomhed og i studie -og udviklingsvirksomhed i ind og udland.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent (M231), eller du er er en rutineret og erfaren oversergent (M221), der inden for en kortere periode kan erhverve resterende forudsætningsskabende uddannelse med henblik på udnævnelse. Er du ikke udnævnt seniorsergent M231 vil en ansættelse kunne ske på en uddannelsesaftale.

Du er initiativrig, struktureret, analytisk, ansvarsbevidst og selvstændig, og du trives med at holde mange bolde i luften, hvor du hurtigt skal kunne tilpasse dig skiftende situationer.

Du har helhedssyn, men samtidig sans for detaljerne og kan se en sag fra flere sider og i et helhedsperspektiv.

Du har erfaring med selvstændig sagsbehandling, hvor du har gode evner til at kommunikere tydligt både på skrift og i tale. Du har tilfredsstillende engelsk kundskaber på skrift og i tale.
Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for TAOP, major John Walther tlf.: +45 20734769, 2BDE-TA-10A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 01. oktober 2024, idet samtaler gennemføres umiddelbart herefter ved TAOP på Almegårds kaserne eller efter aftale på VTC.

Stillingen er til besættelse snarest og senest 1. januar 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Rønne, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

01.10.2024

Indrykningsdato

09.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent