Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Administrationsbefalingsmand til Fregatten PETER WILLEMOES


Administrationsbefalingsmand til Fregatten PETER WILLEMOES

Er du detaljeorienteret, nidkær med at ”kassen stemmer” og besidder en høj grad af ansvarsfuldhed? Og er du samtidig en serviceminded holdspiller, der har mod på operativ tjeneste? Så kunne du være fregatten PETER WILLEMOES’s nye administrationsbefalingsmand.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som er Søværnets største sejlende enheder.
Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.
Fregatten PETER WILLEMOES befinder sig sædvanligvis ca. 130 dage årligt uden for basehavnen i Korsør i forbindelse med sejladser og øvelser i danske og udenlandske farvande.
I hele 2025 gennemføres dog hovedeftersyn dels i basehavnen og dels på et dansk værft. Fokus ligger derfor til næste år på uddannelse af besætningen på Forsvarets og civile skoler.
I 2026 gennemfører fregatten et DANSARC-forløb, som afsluttes sidst på året med gennemgang af verdens bedste sømilitære uddannelse ved Flag Officer Sea Training i Sydengland.
Herefter er enheden på varsel til udsendelse i internationale operationer m.m., samt vedligeholder det høje træningsniveau ved deltagelse i øvelser såvel i danske som udenlandske farvande.

Om stillingen
Besætnings- og administrationselementet (BA-ELM) ledes overordnet af næstkommanderende. Den daglige drift af elementet sker under ledelse af skibets banjermester. Elementet bemandes således i det daglige af to befalingsmænd og to menige.

BA-ELM varetager den overordnede koordination af skibets personaleadministration. Endvidere varetager BA-ELM enhedens sekretariatstjeneste samt økonomi, herunder rejsevirksomhed.

Administrationsbefalingsmandens ansvarsområder omfatter blandt andet:
• Budget og budgetopfølgning.
• Føring af skibet pengeregnskab, herunder forvaltning af forskudssum.
• Sagsbehandling vedr. skibets administration.
• Sekretariatstjeneste.
• Udfærdigelse af indkøbsrekvisitioner samt elektronisk varemodtagelse.
• Indkøb af kantinevarer og tilsyn med indkøb af toldfri varer til messer og mandskab.
• Toldindklarering.
• Udarbejdelse af skibets kantineregnskab.
• Administration af skibets nøglesystem.
• Rejsevirksomhed.
• Publikationsforvaltning.
• Beholdningsansvar for BA-ELM materiel.

Udover eget ansvarsområde deltager administrationsbefalingsmanden i løsningen af elementets øvrige opgaver herunder arbejdstidsregistrering og kursusaktivitet.

Udover at varetage de primære administrative opgaver løser du desuden et antal sømands- og sømilitære opgaver. Du indgår i tørnen som vagtassistent såvel i havn som til søs, ligesom du i klart skib fungerer som fremskudt indsatsleder i en af skibets to havaripatruljer.
Om dig
Vi søger en energisk og effektiv medarbejder, som er klar til at give en ekstra hånd med, når der er travlt, og som med et åbent sind kan indgå i et ungdommeligt og omskifteligt miljø, i en til tider hektisk hverdag.
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men også at du kan indgå i et team.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen skal du have gennemført Søværnets basisuddannelse samt den grundlæggende sergentuddannelse. Du skal desuden være udnævnt til oversergent eller være egnet til udnævnelse.

Du har en erhvervsuddannelse som kontorassistent eller tilsvarende.
Du har gennemført relevante administrative kurser inden for områderne:
• Myndighedsbeholdning.
• Rejsestyring.
• Arbejdstidsregistrering
• Kursusadministration.
• Work Zone
• Rekvirent indkøb inkl. varemodtagelse
• Personaleadministration
• Regnskabsuddannelse, sejlende enheder

Du skal endvidere være erklæret egnet til udsendelse i internationale operationer.

Vi kan således tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.


Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fregattens banjermester seniorsergent Christian ”Røde” Frederiksen (mail 2E-WILM-BM@fiin.dk eller telefon 3016 9434).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. november 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

15.09.2024

Indrykningsdato

12.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent