Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Technical lead til udvikling af luftrumsovervågning ved Air Control Wing i Karup


Technical lead til udvikling af luftrumsovervågning ved Air Control Wing i Karup

Vil du udvikle operativ IT og kritisk infrastruktur? Har du en stærk teknisk baggrund og vil du hjælpe med at understøtte Air Control Wings evne til luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse? Så er du måske vores nye medarbejder der brænder for netværk, servere og arkitektur i et kompleks og sikkert miljø.
Om os
Air Control Wing er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet rundt – året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i danske luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

System Optimization Element er ansvarlig for at fastholde og optimere Air Control Wings kapaciteter som en tidssvarende og relevant aktør. Vi er ansvarlig for at udvikle operativ kritisk infrastruktur, der skal kunne fungere både i hverdagen og under indsættelse. Vi er ligeledes ansvarlig for systemintegration ved indsættelse af enhedens kapaciteter i ind- og udland.

Vi er ikke en traditionel IT-afdeling. Vi arbejder med stor frihed under ansvar og en bred vifte af spændende og unikke teknologier, hvor du selv kan sætte dit præg.
Om stillingen
Stillingen er en faglært stilling som Technical lead, hvor du i et team af specialister vil udvikle Air Control Wings operative IT.

Du vil have et afgørende aftryk på enhedens nuværende og fremtidige evne, til at løse opgaven med luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse.

Stillingen er en militær stilling som seniorsergent. Den rette oversergent med potentiale, kan dog også komme i betragtning.

Stillingen tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du får lov til at lave de gode IT-løsninger, for herefter at overlevere dem til driftsorganisationen. Du får derfor både lov til at designe arkitektur, samt implementere de tekniske løsninger.

Opgaverne indbefatter:

• Faglig ledelse af specialister
• Drive udviklingsprojekter
• Teknisk sagsbehandling
• Deltage i tekniske fora i ind- og udland
• Implementere tekniske kontroller og sikkerhedstiltag
• Kunne omsætte frameworks og compliance krav til tekniske løsninger
• Udvikle og optimere netværk, virtualisering og arkitektur
• 3. level support med dokumentation, overlevering og træning af 1. og 2. level support

Efteruddannelse prioriteres og vil blive tilpasset dine forudsætninger.

Der kan forekomme møde-, kursus- og øvelsesaktivitet i ind- og udland i. Tilsvarende forventes det at du vedligeholder din indsættelsesparathed gennem idræt og grundmilitær efteruddannelse, da udsendelse kan forekomme.
Om dig
De vigtigste egenskaber hos dig er en optimistisk personlighed med en fleksibel, opsøgende og faglig lyst til at sætte dit præg på Air Control Wings operative IT-område.

Du har erfaring med ledelse af specialister og faglig sparring. Du forstår dig på IT-arkitektur, kan design fremtidssikre løsninger og tænke sikkerhed fra start til slut.

Du kan sagsbehandle komplekse tekniske problemstillinger og lede IT-projekter under implementering.

Du har en relevant uddannelse – minimum som it-supporter eller datateknikker med infrastruktur som speciale. Du har som minimum erfaring med 2. level support og fortrinsvis 3. level og arkitektur.

Certifikater inden for virtualisering og netværk er et plus, men ikke et krav. Erfaring og gode samarbejdsegenskaber vægtes mindst lige så højt.

Det forventes at du har kørekort til kategori B.

Hvis du er civil, har anden baggrund eller har anden grad, er du meget velkommen til fortsat at kontakte os for en dialog om muligheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte elementleder for System Optimization Element, kaptajn Jonas Vrængmose på telefon 72 84 54 54 eller på mail ACW-LSO-001@MIL.DK.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk FPS-JJK@MIL.DK
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 13. september 2024 og samtaler holdes løbende, men senest uge 39. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

Air Control Wing har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af Air Control Wing drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i Air Control Wing.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

13.09.2024

Indrykningsdato

07.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent