Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Elektronikmekaniker til Værksted Oksbøl


Elektronikmekaniker til Værksted Oksbøl

Har du motivationen til at arbejde som elektronikmekaniker inden for et bredt spektrum af Hærens køretøjer, heriblandt nogle af de helt tunge? Søger du udfordringer, personlig og faglig udvikling, og kan du arbejde på et værksted med en omskiftelig hverdag? Så er en stilling hos os, måske lige noget for dig.
Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 300 medarbejdere.

Værkstedet i Oksbøl er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001).

Vi består af ca. 80 rutinerede medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse og reparere forsvarets specialkøretøjer, herunder artilleri- og mortersystemer, kampvogne, pansrede mandskabsvogne, last- og personvogne samt øvrigt materiel til vores soldater.
Om stillingen
Som elektronikmekaniker vil du komme til at indgå i et team af uddannede mekanikere, som arbejder ud fra opgaver og retningslinjer givet af en faglig uddannet gruppefører.

Dine primære arbejdsopgaver vil være samarbejde om den daglige drift, diagnosticering, evt. eftersyn og reparationer af det elektroniske i hjulkøretøjer/bæltekøretøjer samt mandbåren materiel.

Opgaverne vil være ud fra dine kvalifikationer, hvor du som udgangspunkt vil starte med at arbejde på det materiel vi har, med mulighed for at videreuddanne dig inden for hjul-/bæltekøretøjer af forskellige typer.
Såfremt du allerede har erfaring med hjul-/bæltekøretøjer vil der være mulighed for at starte direkte på disse typer.

Du skal desuden forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse i regi af vedligeholdelseskompagniet, hvor du vil blive designeret til, ligesom du skal være klar til at kunne blive udsendt i internationale missioner.
Om dig
Vi forestiller os, at du er konstabel med svendebrev som elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker, radio-tv-fagtekniker eller lignende.

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er forudseende i opgaveløsningen og lægger vægt på et højt fagligt niveau. Du skal være fleksibel og omstillingsparat. Opgaverne på værkstedet kan ændre sig med kort varsel, og omprioritering i overensstemmelse med kundernes behov kan forekomme.

Du har lyst til at tilegne dig ny viden og videreuddanne dig, er samarbejdsvillig og optræder udadvendt.

Du skal have gennemført Hærens Basisuddannelse og Reaktionsstyrkeuddannelse eller tilsvarende med tilfredsstillende resultat – alternativt skal du være villig til at gennemføre disse uddannelser.

Det er ønskeligt, at du har forrettet tjeneste i internationale operationer og tjeneste som kører og elektronikmekaniker i en enhed under Hærens reaktionsstyrkeuddannelse eller lignende.
Det er desuden ønskeligt, at du har kørekort kategori B-C.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.
 
Dit faste tjenestested er Oksbøl.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Tommy Schmidt på tlf.: 25 10 06 80.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK
 
Ansøgningsfristen er den 5. september 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
 
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
 
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
 
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Oksbøl, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

05.09.2024

Indrykningsdato

26.07.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent