STABSOFFICER PLANLÆGNINGSAFDELINGEN I SVK FØRINGSSTAB
Føringsstaben har deltaget i flere øvelser og operationer siden oprettelsen og det er forventningen at dette fortsætter i årene fremover. Særligt for 2024 er, at Føringsstaben stiller en række stabsmedarbejdere til NATOs stående flådestyrke i 2. halvår.
Føringsstaben er oprettet med det formål at føre kommando over en flådestyrke. Det inkluderer en lang række opgaver, der skal løses for at styrken kan fungere effektivt.
Som udgangspunkt er vi en sejlende stab, hvilket betyder, at vi opererer fra et designeret flagskib – dansk eller udenlandsk. Når vi er til søs og fører kommando, så er Søværnskommandoens Næstkommanderende vores styrkechef. Når vi ikke er deployeret er stabschefen vores chef og vi har vores faciliteter i Korsør. Dagligdagens arbejde kan ofte løses fra hjemmet, men du skal også påregne, at der vil være en del møde- og rejseaktivitet.
Når vi ikke er indsat i operationer gør vi klar til indsættelse. Det betyder planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelser, træning og uddannelse, så vi 1. januar 2025 er ’Fully Operational Capable’ (FOC) og på 30 dages varsel.
Til dagligt får du mulighed for at fordybe dig i specifikke emner, herunder deltage i udviklingen af koncepter, studier og maritime doktriner inden for sømilitær taktik nationalt såvel som internationalt.
Du vil derudover agere som projektleder inden for udvalgte aktiviteter, øvelser, temadage, seminarer og konferencer inden for Føringsstabens ansvarsområde.
Vi tilbyder
• Kurser, øvelser og træning, der gør dig i stand til at varetage funktionen som taktisk planlægger.
• En professionel sømilitær arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig.
• En fleksibel arbejdsplads, hvor du har indflydelse på din egen hverdag.
• Et kammeratligt arbejdsmiljø, der værdsætter hinandens kompetencer.
• Deployeringer på øvelser og operationer.
Du vil få fast tjenestested på FLS Korsør.
Du har en faglig stolthed; særligt inden for planlægning og taktisk planlægning på task group niveau. Du besidder initiativ, gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt. Også med komplekse områder, hvor der skal planlægges på tværs af styringsniveauer og landegrænser. Du nyder at have varierende belastningsperioder.
Du er egnet til INTOPS, har gyldigt blåt bevis og en gyldig træningstilstandsprøve (FFT).
Endvidere bør du og din familie være afklaret med, at stillingen periodevis indebærer høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Branch Chief Plans orlogskaptajn Søren Petersen Mail: FKO-SV-F-PLA@mil.dk
Eller Stabschef orlogskaptajn Johannes Kidmose Telefon: 2494 7255, Mail: FKO-SV-F-COS@mil.dk
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. august 2024.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
"SØVÆRNSKOMMANDOEN - Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning."