Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Dæksgast til GUNNAR SEIDENFADEN, 3. Eskadre


Dæksgast til GUNNAR SEIDENFADEN, 3. Eskadre

Er du dæksgast, og vil du være en del af 3. Eskadre? Du vil i givet fald blive en del af et team, som udgør en integreret og uundværlig del af Danmarks sikkerhed og velfærd til søs. Du medvirker til at løse samfundsopgaver i lokalområderne i alle danske farvande.
Om os
GUNNAR SEIDENFADEN (GUNS) hører under DIV 32 og er underlagt 3. Eskadre.
Skibet indgår i Søværnets miljøberedskab og er hjemmehørende på Flådestation Korsør.
GUNS primære opgave, er indsats ved en olieforurening i danske farvande.
Skibet har cirka 100 operative sejldage om året og opererer hovedsageligt i dansk farvande.
Det typiske sejladsmønster er af 5-10 dages varighed.
Dertil ca. 30-40 vagtdage i basehavn

Danmark har indgået flere internationale aftaler med lande ved Østersøen og i Nordsøen.
Derfor er GUNS altid klar til at bistå disse lande i tilfælde af olieforurening.
Ud over GUNS primære opgaver, anvendes GUNS til uddannelsesskib for kadetter af både teknisk og taktisk linje.
GUNS agerer ligeledes øvelsesplatform for FKP og har derudover kapacitet til at tage Søværnets dykkertjeneste med tilhørende tryktank og udstyr ombord.

GUNS skrog er normalt på 16 timers varsel, hvilket betyder, at GUNS skrog skal kunne afgå fra Flådestation Korsør inden for 16 timer – normalt sker dette dog meget hurtigere.

I de perioder hvor MARIE MILJØ ikke er operativ, overgår GUNS til 2 timers varsel.
GUNS besætning er i den forbindelse på 2 timers varsel (tilkaldevagt) fra hjemmet.

Besætningen består af i alt 16 mand, som alle er med til at sørge for et positivt og engageret arbejdsmiljø ombord.
Om stillingen
Du ville komme til at indgå i en meget erfaren dækssektion, bestående af 5 konstabler samt en banjermester (BM).
Dagligdagen vil byde på en varieret vifte af opgaver, som bl.a. omfatter dæksarbejde (herunder sætning og bjærgning af miljøgrej), gummibådssejlads, rengøring samt indsats ved havari i eget eller andre skibe.
Du ville ligeledes blive en del af det personel som indgår i vagten på broen som udkig og rorgænger.

Du vil på dine vagtdage i basehavn være en del af det mobile miljøberedskab, som sendes ud i tilfælde af grundstødninger, kollisioner eller lignende, og hvor MMB-holdet gennemfører inspektion af skib og evt. forurening.
Om dig
Det forventes at du kan arbejde selvstændig. Yderligere forventes at du er nysgerrig og klar til at lære nyt.
Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver og sætter en ære i at leveret godt resultat, og derved bidrage til enhedens samlede opgaveløsning.
Du kan se dig selv i en mindre organisation, hvor alle udfylder nøglefunktioner om bord.

Du besidder godt humør og kan indgå i et sammentømret team på hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.

Krav
• Søværnets basisuddannelse
• Gyldig helbreds – og tandundersøgelse
• Gyldig træningstilstandsprøve
• Gyldig røgdykkerstatus
• Normal farve – og synssans

Ønskelige kompetencer
• Tanker safety certifikat
• Maritim miljøuddannelse specialist (TAC 651)
• Truckcertifikat
• Kran certifikat D
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stilling kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Fast tjenestested vil være Slagelse.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OS Christian Kidmose på tlf. 41309934 eller mail 3EGUNS-DKB@fiin.dk

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke Højlund.

Ansøgningsfristen er den 29 juli 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35. Tiltrædelse 1. november 2024.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

29.07.2024

Indrykningsdato

04.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent