Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Kapacitetscenter SPACE søger ny kollega


Kapacitetscenter SPACE søger ny kollega

Er du motiveret af at anvende dine tekniske færdigheder til gavn for Forsvaret? Er Positionering, Navigation og Timing (PNT) inden for space segmentet et af dine primære interesseområder?
Søger du en stilling med betydeligt ansvar i en engageret organisation? Så læs med her.
Om os
Vi udgør et team bestående af syv dedikerede medarbejdere, hver med sit eget specialistområde. Sammen bidrager vi til udviklingen af SPACE som operativt domæne i Forsvaret.

Vi faciliterer indkøb af nye materielsystemer, lægger grundlaget for løbende systemdrift, implementerer materielmodifikationer og har ansvaret for systemafvikling – en proces, hvor vi følger materielansvaret inden for alle aspekter af det danske forsvar, på alle leder og kanter.
SPACE er et nyt operativt domæne i forhold til de traditionelle land, maritim og luft samt cyber domæner. SPACE anvendes af alle øvrige domæner og er således tværgående. Vi har derfor en stor berøringsflade i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), både med eksterne leverandører og interne kunder.

Vi opererer i en spændende hverdag inden for et engageret miljø, hvor faglig ekspertise, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har betydelig frihed til selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.
Om stillingen
Du arbejder som systemansvarlig med opgaver inden for PNT området, herunder eksempelvis:

• Du varetager ansvaret for Galileo Public Regulated Service.
• Du varetager teknisk sagsbehandling, rådgivning og/eller projektledelse, herunder løsning af materieltekniske problemstillinger på akademisk niveau.
• Du gennemfører anskaffelser og indgår rammeaftaler til dækning af forsvarets behov for materiel og serviceydelser inden for PNT området.
• Du bidrager til implementering af PNT-materiel (modtageudstyr) i materielkapaciter og projekter.
• Du deltager i relevante faglige grupper og aktiviteter i både EU, NATO og i bilateralt regi, herunder samarbejde med industrien i både ind- og udland.

Derudover har du rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsning samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, fx inden for ingeniørfaget eller en anden teknisk uddannelse. Du kommer måske med en bred teknisk viden inden for PNT området i bagagen. Erfaring med projektledelse, forhandling og mødeledelse vil være en fordel i rollen, og kendskab til Prince2, som FMI anvender i projekter, vil være at foretrække.

Du trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi forventer, at dine danske og engelske færdigheder er gode, både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Inger Schow på telefon 4041 6838.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9172.

Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelsesdato er den 1. marts 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL – OG INDKØBSSTYRELSE.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk
Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet og resten af
Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de
cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

06.01.2025

Indrykningsdato

20.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent