Vil du være med til at få teknisk ansvar for Flyvevåbnets overvågningsradarer?
Velkommen hos os!
Vi har en spændende hverdag i et dynamisk miljø, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner. Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme.
Vi har en stor berøringsflade med Forsvarets enheder og myndigheder, internt samarbejde i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og med industrien, som leverandører og i udviklingssammenhæng. De systemer vi opstiller og serviceydelserne vi udbyder bliver døgnet rundt indsat operativt i både nationale og internationale operationer.
Stillingen i kapacitetscenter Landbaserede Overvågningssystemer og er en fast stilling
Vi tilbyder dig spændende opgaver:
• Du arbejder med teknisk kravspecificering, projektering, gennemførelse af anskaffelser og driftsopgaver i relation til Flyvevåbnets sensorsystemer samt rådgivning inden for kapacitetscenterets opgaveportefølje.
• Du har en bred kontakt til beslutningstagere, brugere, vedligeholdelsesorganisationen såvel som eksterne leverandører.
• Du indgår i tværorganisatoriske projekter, der implementerer systemer, hvori der indgår megen it, på tværs af forsvaret, og i relation til NATO systemer og netværk.
• Du har et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag.
Du skal påregne rejseaktiviteter i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
Du vil selvfølgelig vil blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.
• Du har en akademisk uddannelse eksempelvis som ingeniør med erfaring inden for et eller flere af følgende områder: Radarsystemer, projektarbejde, 3D AESA teknologi, EMC, højfrekvens måleteknik og integration af tekniske systemer via netværk.
• Som person har du gode samarbejdsevner, er helhedsorienteret og en systematisk tilgang til opgaverne.
• Du formulerer dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt såvel på dansk som engelsk.
Det vil være en fordel, at du har kendskab til et eller flere af følgende emner:
• Gennemførelse af offentlige udbud efter enten EU udbudsdirektivet eller Forsvarsdirektivet.
• Projektledelse efter PRINCE2.
• Risikostyring/-ledelse.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelses-forløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Sørensen på tlf. 4171 0895.
Har du spørgsmål til overenskomst-, løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR konsulent Malene Christiansen, fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5685.
Vi håber, at vi har vakt din interesse, og glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025.
Tjenestested er i Ballerup og er til besættelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Send dit opdaterede CV og din motiverede ansøgning via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter kan tilføjes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.