Logistisk medarbejder til Forsvarets redningshelikoptere
• Varetage logistisk sagsbehandling, rådgivning og/eller projektledelse, herunder løsning af materieltekniske problemstillinger relateret til driften af Forsvarets helikoptere.
• Udføre logistiske analyser.
• Bidrage til udarbejdelse af kontrakter.
• Samarbejde med eksterne virksomheder, herunder i England og Italien.
• Logistisk opfølgning af kritiske komponenter.
• Dokumentation af leverandørperformance.
• Vurdering og behandling af interne og eksterne impulser vedrørende materielsystemer.
Støtte til udarbejdelse og videreførelse af supportaftaler, herunder:
o In- og outsourcing af reparationer.
o Opfølgning og analyse af logistiske og kommercielle KPI'er.
o Bidrag til fastsættelse af vedligeholdelsesniveau (LORA).
o Selvstændig iværksættelse og opfølgning på reparationer.
o Opfyldelse af lovgivningskrav samt funktionelle og tekniske specifikationer.
Der kan forventes rejser i forbindelse med uddannelse og samarbejde med vores leverandører i udlandet, så du skal være indstillet på rejseaktivitet. Der vil også være rejseaktivitet i Danmark, blandt andet til Karup og Aalborg, hvor EH101-helikopterne har faste baser.
Du besidder gode kommunikationsevner og kan formulere dig klart på både dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Du er fortrolig med IT-værktøjer, og erfaring med SAP/R3 vil også være en stor fordel.
Som person er du en kommunikator med fokus på samarbejde. Du trives i en involveret, organiseret og engageret rolle som medarbejder. Du viser initiativ og sætter pris på sjov i arbejdet. Dine evner inden for forhandling og mødeledelse vil også komme i spil i denne stilling.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO Secret og opretholde den gennem hele dit ansættelsesforhold.
Stillingen er på 37 timer ugentlig inkl. frokostpause. Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed forbedrer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte major Jens Peter Slemdal på telefon 41 71 05 69.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Tracilla Musonda på telefon 7281 9858.
Ansøgningsfristen er den 06. januar 2025. Samtaler bliver afholdt løbende.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via ansøgningslinket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, såsom ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.