Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Lager- og logistikoperatør til Forsyningscenter Skrydstrup


Lager- og logistikoperatør til Forsyningscenter Skrydstrup

Er du på udkig efter et spændende job som lager- og logistikoperatør?
-Så er det her du skal læse videre.
Om os
Vi er en del af Supply Chain Divisionen, som er en moderne logistik virksomhed, der støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger.
Supply Chain Divisionen har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service.

Forsyningscentret i Skrydstrup, hvor du skal være, er en del af Supply Chain Divisionens Forsyningsafdeling. Vi varetager genforsyningen til koncernens enheder og soldater inden for såvel som uden for landets grænser.

Du får både civile og militære kolleger, vi har en uformel tone, men sætter vores faglighed, og det at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder, højt.
Om stillingen
Som lager- og logistikoperatør hos os, vil du arbejde med opgaver inden for munderingen og varemodtagelse.

Arbejdet foregår primært ved Forsyningscentret i Skrydstrup, men der kan være enkelte arbejdsdage ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev, hvor vi har iklædninger af værnepligtige.

Ud over Flyvestationen i Skrydstrup og Slesvigske Fodregiment servicerer vi også Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet med både mundering og materiel.

Hos os får du en masse spændende opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan afprøve dine færdigheder og få en aktiv og varieret hverdag med en stor kundekontakt.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som lager- og logistikoperatør eller at du har erfaring fra lignende stillinger. Du har meget gerne certifikat til gaffeltruck og så er du indstillet på at tage supplerende kurser ved behov.

Da du får en stor kundekontakt, er det vigtigt at du trives med at håndtere forskellige henvendelser og yde effektiv service.

Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor.
Det kræver, at du lægger energi i dit arbejde, at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre, og kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for specialarbejdere m.fl. i staten mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer - Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Som uddannet lager- og logistikoperatør sker aflønning med en basisløn på 27.631,10 kr. pr. måned (APR. 2024 niveau). Som ufaglært specialarbejder, sker aflønning med en basisløn på 25.042,33 kr. pr. måned (APR. 2024 niveau).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Skrydstrup, Chefsergent Mikael Bundesen, på telefon 2555 2571.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Sådan søger du:
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

12.01.2025

Indrykningsdato

17.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent