Lager- og Logistikoperatør til Forsyningscenter Holstebro ved Supply Chain Division
Har du interesse for logistik, er serviceminded og lyst til at blive en del af vores engageret
team – så er du måske vores nye kollega.
Til denne opgave er vi godt 850 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet. Vores Forsyningsafdeling varetager den direkte genforsyning af forsvarets operative enheder og myndigheder – både nationalt eller internationalt.
Du vil få din daglige gang i munderingsafsnittet på forsyningscentret i Holstebro, hvorfra vi varetager en bred vifte af logistikopgaver til støtte for Forsvarets enheder på Holstebro Kaserne, men også for enheder uden for garnisonen. Vores opgaver er meget forskelligartede, og du vil derfor opleve, at din hverdag er meget varieret.
Vi er et blandet team af 18 civile og militære medarbejdere. Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter dog altid vores faglighed højt, og vi prioriterer
vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service over for vore kunder.
Du deltager ligeledes i både i- og afklædning af værnepligtige samt udlevering af særlig udrustning til internationale operationer. Ydermere deltager du i optælling af de oplagte beholdninger samt ved kassering af udslidt mundering.
Vi har en høj grad af kundekontakt, både i forhold til skrankebetjening i åbningstiden, og i forhold til planlagte aftaler, ligesom teamet i de allerfleste tilfælde, er Forsyningscenter Holstebros ansigt udadtil.
Stillingen stiller således store krav til din personlighed, og dine evner til aktivt at indgå i planlægningen af teamets opgaver, og til at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i udførelsen af opgaverne. Vi er altid gode til at hjælpe hinanden, også på tværs af de forskellige specialer, hvorfor du skal være forberedt på også at skulle løse opgaver uden for munderingsområdet. Desuden har vi et rigtigt godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og være forudseende, så du kan bidrage aktivt til temaets samlede opgaveløsning. Det forventes, at du er effektiv, fleksibel og omstillingsparat, og arbejder på et højt fagligt niveau.
Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at man hjælper og støtter hinanden, og hvor vi blandt andet måler vores indsats på kundetilfredshed.
Du er et udpræget ordensmenneske, som er meget detaljeorienteret. Du har overblik og trives med et stort arbejdspres. Desuden er du udpræget teamplayer og er i besiddelse af gode samarbejdsevner.
Du har et godt kendskab til IT og gerne uddannet i brugen af SAP. Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B samt gaffeltruck (certifikat B) og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Aflønning som faglært lager- og logistikoperatør sker med en basisløn på 27.631,10 kr. pr. måned. Aflønning som ufaglært specialarbejder sker med en basisløn på 25.042,33 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Holstebro, chefsergent Karsten Vestergaard på telefon 2250 7486.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse 1. februar 2025 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Læs mere om FMI på: www.forsvaret.dk/fmi
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk