Projektleder til Center for Militær Sikkerhed, Projektsektion Sikring i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Har du en el-teknisk baggrund som elektriker, sikringstekniker eller lignende, så læs bare videre, for vi står lige nu og mangler nogen som dig til vores team på Antvorskov Kaserne i Slagelse.
Vores portefølje er projekter er unik, for det er kun os i FES, der håndterer fysisk sikkerhed ved byggerier i Forsvaret.
Du vil få 30 nye kollegaer på tværs af landet, fordelt i to sektioner og et sikkerhedsteam, der arbejder med alt der omhandler militær sikkerhed herunder projektering af sikringsprojekter og støttende funktioner hertil. Du vil indgå i team Øst på Sjælland.
Projektsektion sikring er ansvarlig for at de mange forskellige sikringsprojekter bliver koordineret og implementeret og derved understøtter hele Forsvarets samlede behov, som er fordelt over hele Danmark.
Din personlige og faglige udvikling er vigtig for os, og vi hjælper dig med at sikre balance mellem dit arbejds- og privatliv. Af den grund har du også mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov og efter aftale med nærmeste chef.
Dit arbejdssted er i fine omgivelser på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Du kan forvente rejsetid i forbindelse med møder med eksterne rådgivere og brugere mv. samt i forbindelse med besigtigelser af opgaver samt møder på byggeplads i henhold til projekt arbejder mv.
Som en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Center for Militær Sikkerhed, bliver du medinddraget i udviklingen af Forsvarets sikringskoncept, og er derfor en del af den omfattende modernisering som sikringen i Forsvaret pt. gennemgår.
Vi tilbyder en høj grad af selvstændighed, og du vil få rig mulighed for faglig sparring i et stærkt og tværfagligt miljø – derudover støtter vi hinanden fagligt. Der skal forventes en del sagsbehandling i henhold til udbudsmateriale samt projektstyring af egne projekter samt opgaver.
Dine primære opgaver omfatter bl.a.:
• Understøtte med rådgivning ved/af vores kunder i henhold til sikringsudfordringer
• Udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor der skal stilles krav til eksterne leverandøres tegninger og dokumentation
• Kontrahering mellem FES og leverandøren
• Projektledelse under udførelse, herunder opfyldelse af vores tids- og kvalitetsmæssige krav.
• Håndtering og gennemførelse af afleveringsforretning samt 1 års eftersyn
• Administrativt arbejder, herunder korrekt arkivering og journalisering samt økonomi
Kendskab til mekanisk sikring og elektronisk overvågning er ønskeligt.
Du er struktureret og kan håndtere flere sideløbende projekter, herunder sikre at leverandørerne
overholder deadlines. Du har et godt overblik og motiveres af en alsidig og dynamisk arbejdsdag med skarpe deadlines, hvor det til tider kan være nødvendigt at prioritere. Har den nødvendige viden når vi snakker styring af byggeprojekter og forståelse for byggeriets faser, økonomi, tidsplaner, risikostyring og AB18.
Du er en stærk kommunikator og formulerer dig flydende på dansk, både skriftligt og mundtligt, og er i stand til at kommunikere effektivt med mange forskellige typer af mennesker.
Du er resultatorienteret og formår at holde fremdrift i, og afslutte projekter rettidigt. Du arbejder ansvarlig og kvalitetsbevidst med dine opgaver, og sætter en ære i at aflevere projekter der er i orden.
Det er lysten til at komme i mål, både individuelt og som et hold, der driver dig. Du er en imødekommende og kan se det og se det værdifulde i at skabe resultater i fællesskab.
Du vil gerne udvikle dig fagligt, og du trives med at arbejde med mange forskellige mennesker med forskellige fagligheder
Du har en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Der er en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause om ugen.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT & ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Dennis Martin Jensen på tlf. 5177 5692 eller via mail: FES-CHSIKR@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Aldijana Henic på tlf. 3266 5299.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 5. januar 2025.
Vi holder samtaler løbende og stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
OM FORVARSMINISTERIET EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.