Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Ejendomsservicetekniker til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Flyvestation Aalborg


Ejendomsservicetekniker til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Flyvestation Aalborg

Er du praktisk anlagt og kan du at arbejde med større maskiner? Kan du se dig selv bidrage til en udvikling af serviceniveauet i Forsvaret, og støtte dine kollegaer og vores soldater?
Så er det måske dig vi står og mangler til denne spændende stilling.
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på
tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer/lokalafdelinger, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.
Om stillingen
Du bliver en del af Ejendomsstyrelsens lokale repræsentanter. Du vil opbygge et indgående lokalkendskab til Flyvestationen, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.

Dine primære opgaver bliver at slå græsset på vores store flyfelt/landingsbane, som vi deler med Aalborg Lufthavn. Vi forestår klipningen med traktorer – både store og små og du vil blive en del af et fast hold, der klipper græsset i perioden mellem maj og november hvert år.

I den øvrige del af året kommer du til at assistere i drift og vedligeholdelse af vores bygninger, tekniske installationer, grønne områder og arealer.

Vi samarbejder tæt med andre afdelinger i Ejendomsstyrelsen, samt andre myndigheder.

Dine øvrige opgaver omfatter blandt andet:
- Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter.
- Opfølgning på fejl, mangler og klager.
- Flytte væltede træer, køre sengetøj mm.

Du vil samtidig blive en del af en afdeling, som fører tilsyn med eksterne leverandørers udførte arbejde, samt kontrollerer varemodtagelse og bestilte drifts- og vedligeholdsopgaver.
Om dig
Det er ønskeligt, at du har en baggrund som ejendomsservicetekniker, og at du har erfaring med større maskiner, herunder traktor og græsklipper.

Du er fortrolig med brugen af forskellige IT-værktøjer og mailsystemer.

Du taler dansk – og er flydende i skrift og tale. Du skal have nemt ved at omgås andre mennesker. Du er god til at skabe kontakt, bemærker det positive og kan reagere på situationerne omkring dig.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde og bidrager selvfølgeligt til fællesskabet. Du har et stort servicegen, er proaktiv, tager ansvar for dine opgaver og gør en indsats for at finde løsninger på problemer.

Det er en forudsætning, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Partnerelementet på Flyvestation Aalborg, Kasernemester Mads Klug på telefon 2481 4436. Kan dog først kontaktes fra uge 1 grundet juleferie.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 7281 9639.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer som vi ønsker besat snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

12.01.2025

Indrykningsdato

13.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent