Forsvarskommandoens Internationale Policyafdeling søger en skarp sagsbehandler til teamet for Norden, Arktis og Baltikum
Hvis du har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem politiske og militære hensyn, og du kan bevare overblikket, levere skarpe analyser samt klare og velformulerede oplæg til Forsvarets ledelse, så er du måske vores nye kollega. Du kan enten være major/orlogskaptajn eller civil med en akademisk baggrund.
International Policyafdeling er geografisk delt mellem København og Karup. Afdelingen består af både civile og militære medarbejdere, som varetager det militærstrategiske samarbejde med internationale partnere og organisationer, herunder udvikling af militær policy.
Den konkrete sektion, du vil blive en del af, har ansvaret for internationalt samarbejde og policy i EU, NORDEFCO og FN generelt, samt i Arktis og i Baltikum. Sektionen er ansvarlig for udvikling af Forsvarets internationale policy inden for ansvarsområdet og følger, deler og forankrer viden relevant for det militærstrategiske niveau. Sektionen sikrer sammenhæng mellem nationale forsvarspolitiske aftaler og internationalt samarbejde om kapabilitetsudvikling i rammen af EU og NORDEFCO.
Vi betjener dagligt Forsvarets øverste ledelse, og vi er i løbende dialog med Forsvarsministe-riets departement.
Dagligdagen i sektionen er dynamisk, og sagerne spænder vidt. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et stærkt samarbejde indadtil såvel som udadtil.
Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider under hensynstagen til op-gaveløsningen. Mulighederne for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra er gode.
Du vil indgå i et lille team af tre medarbejdere, hvor opgaverne fordeles mellem jer på daglig basis. Omgangstonen er uformel, og der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen. Dette sætter krav til dine evner til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, men vi er gode til at støtte hinanden og bidrage med vores forskellige baggrunde og kompetencer.
Der kan forventes rejseaktivitet, udland som indland, på ca. 15-20 dage/år.
Du har analytisk overhøjde, tænker helhedsorienteret og har en god forståelse for den sikkerhedspolitiske ramme, som Forsvaret arbejder i. Det er centralt, at du er i stand til at bringe dette i anvendelse, når du løser problemstillinger gennem inddragelse af andre.
Du kan kommunikere ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk, og du formidler vanskelige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde på tværs af emner og målgrupper op, ned og til siden inden for Forsvarets samlede organisation.
Du er dygtig til at balancere forskellige positioner og hensyn. Du er desuden i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.
Du har en vindende personlighed med en naturlig evne til at skabe nye relationer og opbygge solide netværk på tværs af værn, grader og nationaliteter.
Du har også en grad af personlig fleksibilitet, da uforudsete opgaver lejlighedsvist skal løses med kort varsel på skæve tidspunkter.
Som civilt ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Den militære stilling besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som militært ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen som militær er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer samt blåt bevis.
Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i København.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Marie Kaas på telefon 4122 7685.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 3266 5733 eller på mail FPS-CAB@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3-4 med henblik på tiltrædelse den 1. marts 2025.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.
Vedlæg gerne relevante bedømmelser eller anbefalinger.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.