Er du vores nye contract manager i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse?
Så er det måske lige dig, vi står og mangler!
Vores ansvarsområder omfatter derfor alt lige fra opførelse af nye faciliteter til renovering af eksisterende og facility management af enhver tænkelig art, herunder rengøring, kantinedrift, arealpleje og vintertjeneste, affaldshåndtering, naturpleje og meget, meget mere.
Stillingen som contract manager er organisatorisk placeret i Kontraktstyringssektionen, som er en del af Ejendomsstyrelsens Juraafdeling og består af et professionelt og engageret team af både kontorfuldmægtige, overassistenter, juridiske fuldmægtige og juridiske specialkonsulenter.
I Kontraktstyringssektionen er vi bl.a. ansvarlige for registrering og systemisk oprettelse af aftaler, kontraktadministration, kontraktstyring, leverandørsegmentering samt styring og koordinering af den samlede portefølje af leverandøraftaler i Ejendomsstyrelsen.
Vi har kontrakter og rammeaftaler på en lang række forskellige områder, men vores primære fokus er på de større kontrakter, der er vigtige for Ejendomsstyrelsens drift af Forsvarets mange forskelligartede faciliteter.
Vi arbejder i krydsfeltet mellem drift, økonomi og jura og arbejder derfor tæt sammen både med de øvrige sektioner i afdelingen, men også med andre afdelinger og sektioner i Ejendomsstyrelsen. Vi har desuden en meget høj grad af leverandørkontakt.
Ud over vigtigheden af det faglige og sociale fællesskab, som vi vægter højt, er det væsentligt for os, at vores medarbejdere er hele mennesker og har en sund balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi tilbyder derfor en høj grad af fleksibilitet med stor mulighed for hjemmearbejde efter din introduktionsperiode, ligesom vi har en flekstidsaftale, der giver mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af tjenesten.
Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og investerer i vores medarbejderes udvikling og videreuddannelse. Du vil derfor have gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i stillingen.
Vi lægger desuden stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø, en god stemning og teamwork, hvor der også er mulighed for individuelle hensyn. Vi lægger ligeledes vægt på høj faglighed, professionelle løsninger, og at der er plads til en stor grad af frihed i opgaveløsningen.
Du kommer til at indgå i kontraktstyringsfunktionen, hvor du sammen med dine kollegaer spiller en afgørende rolle i at sikre effektiv og korrekt håndtering af Ejendomsstyrelsens mange, forskelligartede aftale- og leverandørforhold og løser opgaver inden for et bredt opgavespektrum, som bl.a. omfatter:
• Administrative opgaver og sagsbehandling inden for kontraktadministration og kontraktstyring, herunder blandt andet leverandørsegmentering, oprettelse og registrering af nye kontrakter, besvarelse af spørgsmål vedrørende kontrakter, indarbejdelse af ændringer til kontrakter og varetagelse af leverandørkontrakt.
• Opfølgning på væsentlige elementer i kontrakterne, herunder udløb/forlængelse, prisregulering, CSR-krav og arbejdsklausuler.
• Erfaringsopsamling og deltagelse i forbindelse med (gen)udbud af nye kontrakter.
• Opgaver vedr. bodshåndtering, analyser og compliance m.v.
• Rådgivning af kontraktbrugere m.v. om anvendelsen af kontrakter.
• Deltage i interne koordinationsmøder, samarbejde og arbejdsgrupper på tværs af Jura-afdelingen og Ejendomsstyrelsens øvrige afdelinger.
Der kan i forbindelse med leverandørmøder og lignende forekomme rejseaktivitet, som dog overvejende vil være af én dags varighed.
Opgaverne skal nogle gange løses med korte deadlines, hvilket til tider giver travlhed.
I forbindelse med opstart sørger vi for et grundigt oplæringsforløb, hvor du bl.a. vil få tilknyttet en mentor, som er en erfaren kollega fra sektionen. Din opgaveportefølje vil desuden blive tilrettelagt ud fra din faglige baggrund, din erfaring, anciennitet og dine færdigheder. Hvis du ikke har erfaring med kontraktstyring, sørger vi således for, at du bliver ført ind i området i et passende tempo.
Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke væsentlig, hvis du har den rette profil og de rette færdigheder til at varetage stillingen. Her vil navnlig relevant erfaring med eksempelvis indkøb, kontrakt- eller leverandørstyring være en fordel.
Hvis du har erfaring med projektledelse eller rollen som tovholder på større opgaver/projekter vil det også blive tillagt positivt vægt.
Du arbejder uafhængigt og løsningsorienteret. Du er udadvendt og nysgerrig, god til at bevare overblikket, selv når tempoet er højt, og god til at skabe nye relationer.
Det er vigtigt for os, at du har en konstruktiv tilgang til at indgå i tværfaglige samarbejder, og at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer, og der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit arbejdssted vil være i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via linket nederst på siden.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025, og vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4. Vi forbeholder os dog retten til at holde samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, modtager vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingen er til besættelse snarest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for Kontraktstyringssektionen, Sune Damsig Sørensen på telefon 72 81 36 01.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.