Kontorchef til strategisk styring og udvikling af ERP og BI i Forsvarsministeriet
Så har du muligheden nu!
Du vil blive kontorchef for ERP og BI, hvor det er vores overordnede formål at sikre, at Forsvarsministeriets koncern udnytter digitaliseringens muligheder og samtidig opbygger robusthed mod de risici og trusler, der følger med digitaliseringen.
En helt central opgave vil være at lede opgaven med at sikre det nødvendige grundlag for at forberede opgradering og omlægning af DeMars til en ny version af SAP og sikre en sammenhængende forretningsmæssig forandring.
I stillingen vil du blandt andet skulle:
• Lede forberedelse af opgradering og omlægning af DeMars til en ny version af SAP i hele koncernen (SAP S4/HANA) i en programramme.
• Sikre koordinering og prioritering af koncernens digitale udvikling.
• Sikre opfølgning på kontrol og tilsyn af implementering af ERP og BI.
• Være en motiverende og synlig leder, der kan udvikle medarbejderne.
• Skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til øvrige chefer i både departementet, koncernen og på tværs af Slotsholmen.
Som kontorchef i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at du:
• har solid erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og et skarpt blik for at skære sagerne til - indholds- og formidlingsmæssigt,
• har stærke faglige og analytiske kompetencer samt vilje og evne til at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger,
• kan gå forrest i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer internt i departementet, på tværs af Slotsholmen og med underliggende myndigheder, samt
• har stærke værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).
Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring på kontorchefniveau, men du kan også være en stærk kandidat, hvis du har erfaring som f.eks. souschef, teamleder eller projektleder og har et klart potentiale for en større ledelsesopgave.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Julie Søgaard Grevsen på tlf. 25 16 42 33.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vicedirektør Peter Thiesen på 40 32 56 09.
Ansøgningsfristen er den 15. december.
Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.