Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Faglærer der kan bringe teknisk erfaring og undervisningskompetencer i spil til Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter i Skive


Faglærer der kan bringe teknisk erfaring og undervisningskompetencer i spil til Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter i Skive

Er du mekaniker, med lyst til at undervise og ser du dig selv som en kommende ekspert på ingeniørmateriel.

Så er en stilling ved Forsvaret Hærtekniske Uddannelsescenter måske noget for dig.
Om os
Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter er Forsvarets tekniske kompetencecenter på landbaseret hærmateriel og varetager kursusvirksomheden inden for vedligeholdelses- og reparationstjenesten, samt bidrager til FMI´ teknisk sagsbehandling ved fx nyanskaffelser til Hæren.

Vores team består af 30 dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi er placeret på Aalborg kaserne med filialer i Skive, Holstebro, Oksbøl og Slagelse.

Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed. Vi søger hele tiden at tilpasse efterspørgsel og den generelle udvikling. Derfor er vi en meget spændende arbejdsplads, som hele tiden er i en forandring og med et blik imod fremtiden.

Vores ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv ½ times betalt frokostpause. Vi har fleksibel arbejdstider, når arbejdet tillader det, så du også kan få arbejds- og privatlivet til at balancere. Vi har kaffe- og frugtordning.
Om stillingen
Vi har brug for en kollega med solid erfaring inden for vedligeholdelse af Hærens ingeniørmateriel.

Din daglige arbejdsplads kan være placeret andre steder i landet, men din primære opgave udføres i Skive.

Dine primære opgaver er:
• Undervisning og udvikling af tekniskeuddannelser på hærens ingeniørmateriel
• Bidrag til sagsbehandling af tekniske problemstillinger herunder rådgivning af andre myndigheder, enheder og enkeltpersoner inden for materielspecifikke spørgsmål
• Deltagelse i fabrikskurser både nationalt og i udlandet
• Bidrag til deltagelse i driftsmøder, projektimplementeringsgrupper og i arbejdsgrupper
• Bidrag til at rådgive og bistå Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel

Du skal forvente at samarbejde og koordinere med specialister fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen og garnisionsværkstedet i Skive.

I perioder, hvor du ikke underviser, vil der være mulighed for, at udvikle dig fagligt. Arbejdstiden ligger inden for normal arbejdstid, og der kan gives plads til hjemmearbejdsdage.

Du skal forvente at stillingen indeholder en del rejseaktivitet, derfor er gyldigt pas et krav.
Om dig
Du har en faglig baggrund som mekaniker med svendebrev. Derudover har du lysten til at arbejde med sagsbehandling og undervisning som faglærer.

Det vil være en fordel, hvis du har en bred erfaring med vedligeholdelse af hærbaseret platforme, men ikke et krav.
Du skal forvente at indgå en uddannelsesaftale med henblik på efteruddannelse på materiel og kompetenceudvikling inden for sagsbehandling og undervisning.

Du skal have lyst til at undervise og udvikle uddannelserne til gavn for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvaret. Du skal kunne gå foran, som det gode eksempel, og derved bidrage til elevernes udvikling gennem tydeligt at praktisere dine normer og værdier.

Som underviser vil du møde positive, engagerede og videbegærlige elever, så det er essentielt, at du som underviser kan skabe et positivt læringsmiljø, hvor det er dig, der har overblikket.

Som person er du proaktiv, fleksibel og trives i et omskifteligt arbejdsmiljø. Du forstår at kommunikere og samarbejde tværfagligt med kollegaer med forskellige baggrunde, og du trives med at løse mange forskelligartede opgaver i dagligdagen.

Du kan arbejde selvstændigt med de stillede opgaver, og du formår at følge dem til dørs og du bidrager aktivt til at udvikle dit ansvarsområde.

Sprogligt skal du kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt på teknisk engelsk, blandt andet fordi fabrikskurser og leverandørmanualer kan være på engelsk.

Du skal:
• kunne godkendes til hemmeligt
• være i besiddelse af kørekort til minimum lastvogn

Ansættelsesvilkår
Som civil vil du blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for
Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste arbejdssted er Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagansvarlige Claus Schunck på telefon 5084 9242 eller 7283 7660.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

04.12.2024

Indrykningsdato

20.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent