Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Tømrer til Ejendomsstyrelsen ved Almegårds Kaserne/Raghammer Skyde- og Øvelsesterræn


Tømrer til Ejendomsstyrelsen ved Almegårds Kaserne/Raghammer Skyde- og Øvelsesterræn

Er du uddannet tømrer, idérig for mulige løsninger og har du et stort servicegen? Så har vi lige nu en spændende stilling som tømrer på Raghammer Skyde- og Øvelsesterræn.
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte, bygningsvedligehold og drift af Forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Tidligere har mange af disse opgaver været udført af en ekstern leverandør. Men vi har hjemtaget flere af arbejdsgaverne, for at understøtte hverdagen i Forsvaret og det operative behov langt bedre.
Om stillingen
Dine opgaver vil bestå i, at samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere, om at udføre praktiske bygnings drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Herunder understøtte brugernes behov for særlige målopstillinger og lignende. Du vil endvidere skulle føre tilsyn, kvalitetssikring og varemodtagelse i forbindelse med udliciterede opgaver.

Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet servicering af vinduer, døre, vægge, lofter og den øvrige klimaskærm. Endvidere skal du medvirke til at vedligeholde skydebaner, dækninger, kulisser og skiveopstillinger både på Raghammer og Almegårds Øvelsesplads. Du skal også indgå i den daglige drift i skyde- og øvelsesterrænet som kan indbefatte arealpleje og andre forefaldende opgave, hvorfor et vist maskinkendskab vil være at foretrække.

Vi laver også selv mindre ombygninger/vedligeholdelsesopgaver inden for hele Etablissementspartnerelement Almegårds Kasernes område som ud over Raghammer og Almegårds Øvelsesplads også omfatter Almegårds Kaserne.

Du vil indgå i et motiveret team bestående af ejendomsserviceteknikere, og det forventes, at dette teams samlede færdigheder kan løse langt de fleste driftsopgaver på Raghammer. Du skal også indgå i aktivt samarbejde med skydesikkerhed på Raghammer og med de øvrige teams under Etablissementspartnerelement Almegårds Kaserne.

Du skal således forvente, og kunne trives i, en motiverende hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader og opgaver, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaer, eksterne leverandører, projektledere, mv.
Om dig
Du er uddannet tømrer, men det er vigtigt at du har et meget bredere kendskab og håndelag end det.

Du formulerer dig godt på dansk, både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, teamspiller har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Da du dagligt skal være i dialog med vores militære kunder, er kendskab til forsvaret og soldaternes behov en fordel.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager selvfølgeligt til fællesskabet. Du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med opgaverne og er i besiddelse af et stort servicegen. Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en opgave.

Du skal være indstillet på, at der her i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads. Det kan blive aktuelt for dig at vise evne til at håndtere forandringer i denne periode, idet organisationen gennemgår en fase med decentralisering og tilpasning af vores interne struktur.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Basislønnen er 28.462,70 kr. pr. måned. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef ved Etablissementspartnerelement Michael Jakobsen på telefon 728 39800.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Ansøgningsfristen er d. 3. december 2024. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Rønne, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

03.12.2024

Indrykningsdato

19.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent