Specialarbejder til C4 værkstedet i Korsør
Vedligeholdelsesområde Korsør er placeret på Flådestation Korsør og har 4 underlagte værksteder med underlagte satellit-værksteder i Frederikhavn, samt et Drifts- og Støtteelement.
Vedligeholdelsesområde Korsør er ISO certificeret på både kvalitets- og arbejdsmiljøområdet og arbejder derudover ud fra LEAN principperne.
Vi består af dygtige medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold, samt modifikation og nybygninger, på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel.
Området dækker opgaveløsninger inden for alle tre værns materielområder.
Til C4-værkstedet i Korsør hører også et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn.
Som Specialarbejder på C4-værkstedet vil du få en travl og spændende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen.
Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark/udlandet.
Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone.
Tempoet på værkstedet er højt, men du vil have erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med i hverdagen.
Assistere værkstedets medarbejdere med udøvelse af værkstedets opgaver, herunder assistance med installation og idriftsætning af diverse systemer i skibe, på land m.v., samt almindeligt brugervedligehold af værkstedets materiel.
Opbygning, montering af tavler, racks og konsoller m.v.
Udføre transport opgaver, herunder afhentning af reservedele internt og eksternt.
Levere logistisk støtte til MA i forbindelse bestilling og returnering af materielgenstande, herunder kontrol af værkstedets beholdninger.
Oprydning og daglig renholdelse af værkstedet, samt forfaldende opgaver inden for de til enhver tid gældende virkeområder for værkstedet.
Du skal ligeledes indgå som reserve på diverse mastklatrings opgaver på tværs af værksteder. Opgaveløsningen medfører derfor klatring i master og det kræves, at du kan bestå kurset "Evakuering og redning i højder. "
Du skal ligeledes kunne helbredsgodkendes til masteklatring.
Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør.
Du har evnen til at tilpasse dig nye situationer med lethed og arbejde godt sammen med andre.
Du skal være god til at bruge dine hænder og kunne komme med gode løsningsforslag, samt tænke i kreative løsninger.
Har du erfaring med lidt smede-/maskinarbejde, betragtes det som en fordel, men ikke et krav.
Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter.
Dette stiller krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.
Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Din faste arbejdsplads er Korsør
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Chefsergent Søren Munch Olsen på telefon 7282 2581.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.
Ansøgningsfristen er den 31. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden
for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.