Sektionschef til Psykologfaglig Udvælgelsessektion i Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Du vil spille en afgørende rolle i at:
• Sikre og videreudvikle kvaliteten i de psykologfaglige udvælgelsesmetoder for Forsvarets ca. 40 forskellige uddannelser.
• Behandle henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere og myndigheder, samt varetage presseforespørgsler og kommunikation med Forsvarsministeriets departement.
• Indgå i arbejdsgrupper, hvor du bringer din psykologfaglige ekspertise i spil inden for og uden for dit direkte ansvarsområde.
Denne rolle kræver også tæt samarbejde med de øvrige sektionschefer, hvor du vil bidrage til et konstruktivt tværfagligt samarbejde og sammenkoble det psykologfaglige perspektiv med lægefaglige og militære vurderinger.
Som leder er du en katalysator for et godt samarbejde både internt i sektionen og eksternt over for vores samarbejdspartnere. Du værdsætter åbenhed og inddragelse, og du arbejder aktivt for at sikre gennemsigtighed, forståelse og ejerskab for de processer og metoder, der ligger til grund for vores udvælgelsesarbejde.
Du trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver og prioriteter kan skifte hurtigt. Du bidrager til en positiv og engageret atmosfære og bringer en konstruktiv tilgang til udfordringer og løsninger. Samtidig evner du at navigere i et komplekst felt, hvor beslutninger og faglige vurderinger løbende kan udfordres.
Det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af et tværfagligt ledelsesteam med fælles ansvar for at løse den unikke udvælgelsesopgave for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om arbejdets indhold og vilkår kan du få ved at henvende dig til kontorchef, kommandørkaptajn Sune Lund tlf. 3266 5007.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.
Ansøgningsfrist er den 26. november 2024.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.