Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Lager- og logistikoperatørelev til Korsør – start en spændende uddannelse hos os


Lager- og logistikoperatørelev til Korsør – start en spændende uddannelse hos os

Er du klar til en fremtid inden for lager og logistik? Hos os bliver du en del af et team, der håndterer bolte og skruer, motorer og løftegrej– med andre ord, alt det vores kunder har brug for i hverdagen.
Om os
Vi er et hold på 12 kollegaer og en driftsleder, der samarbejder tæt i Korsør. Vi modtager, lagrer, plukker og sender varer ud til vores kunder. Du vil hurtigt blive en del af hverdagen og lære at bruge systemer som SAP/R3 og håndscannere for at holde styr på lageret. Her prioriterer vi både kvalitet og godt arbejdsmiljø, og vi ser frem til at byde dig velkommen!
Om stillingen
Uddannelsen varer 2½ år, og du får både teori og masser af praktisk erfaring. Du vil blandt andet lære at:
• Administrere varebeholdningen og sikre overblik over logistiske processer
• Udføre praktiske opgaver effektivt
• Forbedre lagerets drift og optimere processer
Om dig
Vi søger dig, der enten har gennemført grundforløbet på terminaluddannelsen – eller som kunne tænke sig at starte via ny mesterlære. Det vigtigste er, at du er en teamplayer, kan tage ansvar og går op i at levere kvalitet – hver dag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere, sanitører og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en start løn på 11.508,42 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 23.334,71 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Spørgsmål?
• Om uddannelsen: Jørn Egebech Christensen på 2555 2910 eller Betina B Holm på 2555 2954
• Om løn og vilkår: HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121

Sådan søger du
• Klik på linket for at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser.
• Er du over 25 år? Vedhæft dit realkompetencebevis – eller tag det med til samtalen, hvis du ikke har det klar.

Ansøgningsfrist: 2. december 2024.

Vi ser frem til at møde dig til en samtale. Vi håber, at du kan starte den 15. januar 2025 – eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

02.12.2024

Indrykningsdato

08.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent