Leder til nyoprettet ESDH-sektion i Forsvarsministeriets departement
Vi tilbyder dig en hverdag på en af Danmarks mest spændende arbejdspladser, hvor ikke to dage er ens.
Det stiller store krav til departementets dokument- og sagshåndtering. Derfor har vi i Kontor for Organisation og Service fået til opgave at ansætte et team af nye kolleger til at varetage, yde brugersupport og undervise i Forsvarsministeriets Koncernfælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (KESDH).
Systemet der anvendes er KMD WorkZone med Client, Office, høring/forelæggelse, SmartPost og Masseforsendelse. Der er endvidere tilknyttet et dokumentskabelon system fra Skabelondesign.
Vi er et kontor, hvor den gode stemning og den uformelle dialog danner grundlaget for vores fælles trivsel. En af vores kernekompetencer er en god situationsfornemmelse, da vi yder service til både sagsbehandlere og direktionen.
andet opgaver som:
- Uddannelse af chefer og sagsbehandlere i KESDH, herunder udarbejdelse af uddannelsesmateriale
- Udvikle og vedligeholde procedurer og lokale vejledninger i samspil med departementets ministerbetjeningsvejledning
- Ansvarlig for support og støtte til chefer og sagsbehandlere i daglig anvendelse af KESDH
- Bistå med den lokale brugeradministration og rettighedsstyring i KESDH, herunder bidrage til ændringshåndtering ved mindre og større reorganiseringer
- Varetage konkrete controlling aktiviteter som en del af den løbende kvalitetssikring i henhold til lovgivning og interne bestemmelser
- Assistere med test i forbindelse med opgraderinger og ændringer
- Bidrage ved de lovpligtige afleveringer af elektroniske data til Rigsarkivet
Sektionen er nyoprettet, og du vil derfor få muligheden for at tage ansvar og få indflydelse på rollen i stillingen.
Vi er et kontor, der ligesom vores omgivelser hele tiden er under udvikling både individuelt og som sektion. Vi stræber efter at optimere vores processer og kvalitet.
Når du starter i departementet, vil du opdage, at vi tager vores ansvar alvorligt. Tillid og tryghed kommer ikke af sig selv. Det er vi ansvarlige for sammen med vores kolleger.
Du er motiveret og har lyst til at:
-Arbejde med administrative opgaver
- Kvalitetssikre systemdata
-Yde support og støtte i anvendelsen af systemet
-Støtte superbrugere i deres virke
-Undervise i brug af systemet
-Udarbejde vejledninger
-Udforske systemet mhp. at kende og kunne arbejde med alle anvendelsesmuligheder inden for de implementerede moduler
-Udvikle dig mhp. at kunne støtte med at lave avancerede OData søgninger i QueryBuilder
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for f.eks. kontor, biblioteksvidenskab, informationsstudier og/eller en militær baggrund. Det vigtigste er, at du er servicemindet, har en god systemforståelse og bidrager med god energi.
Du motiveres af at gøre en forskel og leverer høj kvalitet i dit arbejde. Du har gode formuleringsevner både i skrift og tale – og at du er i stand til at formidle komplekse regler og fagligt stof på en empatisk, enkel og forståelig måde.
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelses-vilkår for tjenestemandsansatte.
Hvis du er befalingsmand er løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen er til en chefsergent, men kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Udnævnelse kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlæge-vurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvars-ministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en værns fælles stilling.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke Frandsen på telefon 3266 5736.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Stillingen er placeret i Forsvarsministeriets departement i København, Holmens Kanal 9.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Har du fået interesse i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Anders Jakobsen på telefon 72810450 eller sektionsleder Tina Bruhn Stehr på telefon 7281 0466.
Ansøgningsfristen er d. 21. november. 2024.
Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.