Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Sektionschef til nyoprettet kreativ produktionsafdeling i Forsvaret


Sektionschef til nyoprettet kreativ produktionsafdeling I forsvaret

Vil du være med til at opbygge en produktionsafdeling og optimere Forsvarets kampagner og rekrutteringsaktiviteter?

I Marketingafdelingen er vi lige nu på udkig efter en sektionschef til en nyoprettet sektion, der skal udvikle vores egenproduktion.
Om os
Forsvaret skal vokse betragteligt. Der bliver investeret markant i at gøre os større og dygtigere, så vi kan passe godt på Danmark og de værdier, vores samfund bygger på. Af den grund skal vi være flere kollegaer – og her kommer du ind i billedet.

Du er en del af marketingafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor vi blandt andet har ansvaret for Forsvares employer brand og markedsføringen af Forsvarets mange job og uddannelser, værnepligt og lærepladser.

Vi er 20 kollegaer i tre sektioner, som laver kampagner og andre rekrutteringsindsatser, samarbejder med in- og eksterne partnere, udvikler Forsvarets employer brand, skaber indhold til karrieresitet og på de sociale medier – og meget mere.

I marketingafdelingen går vi op i helhed, enkelhed, ejerskab og sund fornuft – og vi øver os hver dag på at blive en lille smule bedre end i går – i nært samspil med militære og civile kollegaer på alle niveauer.
Om stillingen
Sektionen skal fungere som et reklame- og produktionsbureau og
opgaverne spænder lige fra udvikling af kampagner og koncepter til videreudvikling og versioneringer og daglig hands-on produktion. Mange kommer til at have brug for vores assistance, så der bliver fart over feltet.

Sektionen skal arbejde i krydsfeltet mellem indholdsproduktion til kampagner – enten med udgangspunkt i egne kreative oplæg eller med afsæt i bureauoplæg - og sikre sammenhæng i kampagneelementerne på tværs af forskellige kanaler og platforme.

Derfor søger vi dig, der sammen med dit team og med støtte fra vores reklamebureau kan sikre en høj kvalitet i den interne indholdsproduktion til alle behov, kanaler og kampagner.

Som sektionschef er du med til at sætte de gode rammer for teamet i hverdagen, understøtte og motivere kollegaerne og være med til at øge niveauet videre.

Du tager også selv del i teamets opgaver, hvor du i kraft af din kampagne- og kreative forståelse og strategiske erfaring driver processer og projekter af særlig karakter.

Du kan forvente et udfordrende, ansvarsfuldt job med både meningsfulde opgaver og muligheder for faglig og personlig udvikling.

I fællesskab med teamet har du ansvaret for den daglige planlægning og prioritering i opgaveløsningen, sparring og kvalitetssikring på forskellige niveauer, ligesom du understøtter fællesskabet i teamet i hverdagen.

Du har tæt parløb med afdelingens øvrige sektioner for at sikre helhedstænkning, videndeling og samarbejde på tværs.

Du indgår i et lederteam bestående af de to andre sektionschefer og en centerchef.
Om dig
Du er først og fremmest en engageret kollega og leder, som træder ind i Marketingafdelingen med masser af god energi og drive og interesse i at gøre en forskel – for både dig selv, dit team og Forsvarets kreative output. Og du:


• har relevant videregående uddannelse inde for kommunikation eller lignende
og erfaring med at arbejde med kampagner og bureauer.

• har god og bred kreativ forståelse og solide strategiske evner.

• har handleevne og samtidig en veludviklet situationsfornemmelse og forstår vigtigheden
af at kunne kommunikere tydeligt og solidt på flere niveauer i en stor organisation
og overfor vidt forskellige målgrupper.

• har overblik, kan håndtere kompleksitet og trives med ansvar og deadlines.

• værdsætter mennesker, dialog og samarbejde og forstår med godt humør at motivere
og engagere dine omgivelser.

• har udpræget gode samarbejdsevner på alle niveauer og er optaget af at levere god
service og gode løsninger for vores kunder.

• trives i rammen af det uvisse og kan navigere inden for en strategisk ramme med et
ledelsesmæssigt fokus.

• har et godt og struktureret overblik.

• har en positiv, involverende og tillidsbaseret tilgang til opgaver og folk omkring dig, kan
levere gode resultater og bevare roen, når der er meget at se til.

• har erfaring med at opbygge inhouse produktions team fra tidligere stillinger.

• har erfaring eller kendskab til Forsvaret.

Kan du se dig selv i denne beskrivelse, er du måske skridtet tættere på et vaskeægte drømmejob. Vi vil i hvert fald godt love, at der venter dig opgaver og oplevelser, som du ikke finder mange andre steder i Danmark.
Ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 30. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat per 1. januar 2025.

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele dit ansættelsesforhold.

Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Mikkel Jørnvil Nielsen på tlf. 32665990. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Karin Dupont på 32665188.

Om FPS
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

30.10.2024

Indrykningsdato

16.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent