Kampagne og marketingskonsulent til Hjemmeværnskommandoen
Med udgangspunkt i Hjemmeværnskommandoens hovedkontor i Vordingborg er Informations- og Rekrutteringsafdelingen ansvarlig for at styrke Hjemmeværnets branding og rekrutteringsindsats. Vi arbejder målrettet på at tiltrække nye frivillige soldater og fastholde de nuværende.
Du bliver en del af en energisk afdeling med kreative og engagerede kolleger. Vi kommer fra forskellige civile baggrunde – sociologi, historie, etnologi, kommunikation og journalistik – og vi er klar til at rykke Hjemmeværnet til nye højder, både når det gælder vores brand og rekruttering.”
Dine primære opgaver vil inkludere:
• Udarbejde og implementere kommunikationsplaner med klare mål for vores aktiviteter.
• Rådgive organisationen om kommunikationsstrategier og projekter.
• Bidrage til afdelingens produktioner, herunder større kampagner og ad hoc-indsatser.
• Støtte den daglige sagsbehandling i afdelingen, hvilket vil inkludere nogle administrative opgaver, da vi er en statslig styrelse.
Du vil arbejde i et tæt samarbejde med dine kolleger i små tværgående teams, hvor du vil få masser af sparring og mulighed for at udvikle dine færdigheder.
• Du har erfaring med at udarbejde kampagner og projekter.
• Du arbejder selvstændigt og kan styre din egen tid.
• Du skal have forståelse for content, der fanger og engagerer forskellige målgrupper.
• Du er en god kollega, der værdsætter samarbejde og konstruktiv sparring.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din måske kommende chef, Kristian Lykkestrand, på telefon 2025 8953 eller via e-mail på HJK-IFR-CHKM@MIL.DK.
For spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på fps-mfo@mil.dk.
Mangfoldighed i fokus
I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Sådan ansøger du
Send os følgende:
• En motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvad der kvalificerer dig til jobbet, og din motivation for at søge.
• Dit CV med relevant erhvervserfaring.
Ansøgningsfrist og proces
• Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024, og vi ser frem til at holde samtaler herefter.
• Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.