Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Sagsbehandler til Våbensektionen ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse


Sagsbehandler til Våbensektionen ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at sikre, at soldaterne har de våben, der skal til, for at de kan løse deres opgaver? Har du den erfaring, der skal til for at sikre systemintegration på Forsvarets køretøjer? Så er denne stilling noget for dig.

Om os
Våbensektionen består af både militære og civile medarbejdere, herunder driftsansvarlige sagsbehandlere, systemansvarlige sagsbehandlere samt en næstkommanderende og en chef. De driftsansvarlige har driftsansvaret for sektionens våbensystemer og støtter de systemansvarlige sagsbehandlere inden for de respektive systemer.

Vi anskaffer håndvåben og køretøjsintegrerede våbensystemer. Vi sørger også for, at der er det rette grundlag for drift af våbensystemerne, og vi udfører FMI´s del af driften. De systemer vi har ansvaret for, udvikler vi løbende og sikrer dermed, at soldaterne altid har det bedst mulige materiel. Når vi skal have nyt materiel, sørger vi også for at bortskaffe det gamle. På den måde har Våbensektionen ansvaret for Forsvarets våbensystemer fra ”vugge til grav”. Det er et stort ansvar, som vi er stolte af at løse. Vores mål er, at Forsvaret og soldaterne til en hver tid har de bedst mulige våbensystemer til at løse opgaven.

Om stillingen
Du bliver ansvarlig for den daglige drift af de køretøjsmonterede systemer, herunder de stabiliserede våbensystemer, røgkastere, ringmount/softmount og våbenholdere, primært i forhold til opbygning og integration på køretøjer.

Du sikrer at det operative behov dækkes ved at systemerne teknisk, mekanisk og vedligeholdelsesmæssigt er som de skal være. Med andre ord – du er med til at sikre, at det hele går til på en måde, så Forsvaret har de våbensystemer de skal bruge.

I det daglige er det dig, der koordinerer driften af systemerne med brugere, værksteder og de kapacitetsansvarlige, så du kan sikre, at de nødvendige komponenter til drift af systemet er til stede. På baggrund af driften og din tætte kontakt med interessenterne udarbejder og vedligeholder du den tekniske dokumentation, som du også sørger for er tilgængelig for brugerne. Du medvirker også til fortsat optimering af driftsprocesserne, samt til at skabe tekniske og økonomiske vurderinge, i relation til de systemer, du arbejder med. Når der kommer reklamationer eller særlige hændelser på dine systemer, bidrager du til sektionens sagsbehandling, løsning og svar.

Du skal støtte den systemansvarlige, når der skal anskaffes og bortskaffes systemer, som du har driftsansvaret for. Du udarbejder også planer for systemområdets tekniske udvikling på kort og lang sigt i samarbejde med den systemansvarlige.

Du bliver sektionens superbruger på PM-modulet i DeMars. Det betyder, at du både vedligeholder dine egne data i DeMars, og også bruger din overhøjde i systemet til at støtte sektions øvrige medarbejdere på området.

Du kommer til at have nogen rejseaktivitet i Danmark, når du skal koordinere driften med bruger og værksteder mv. Der vil også kunne forekomme udenlandsrejser i forbindelse med koordination med leverandører og andre landes brugere.

Om dig
Du er overværkmester -1 og du har erfaring med integration af systemer på operative køretøjer og besidder viden om våben og våbensystemer. Du har et solidt kendskab til forsvaret og de vedligeholdelses- og driftsstrukturer, der ligger bagved veletableret implementering og drift af materiel.

Du kan tage initiativ til at udføre dine opgaver, hvor samarbejde står centralt; ved at forstå vigtigheden af god kommunikation med kolleger, chefer og eksterne samarbejdspartnere, bidrager du til et sundt arbejdsmiljø og kvaliteten af de løsninger, I udvikler sammen.

Du har stor faglig og teknisk forståelse inden for systemområdet, og har blik for såvel det hele billede som for detaljerne. Din tekniske forståelse og erfaring er suppleret af en solid forståelse for Forsvarets operative virksomhed og indsættelsen af soldater, våben og køretøjer.

Derudover har du stor erfaring og interesse for anvendelse af DeMars MM og PM. Du er god til at kommunikere og kan formulere dig på skrift og tale, såvel på dansk, som på engelsk.


Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som overværkmester -1 i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat) eller relevant overenskomst.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensinsordning.

Fast tjenestested vil være Ballerup

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde den under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til fungerende chef ING Ulla Nielsen på tlf. 7281 4792, eller på mail: FMI-LA-WVB02@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Malene Christiansen på tlf.: 3266 5685.
Ansøgningsfristen er 21. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt løbende med henblik på tiltrædelse 1. januar 2025. Du søger stillingen via linket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

21.10.2024

Indrykningsdato

08.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent