Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Faglærer til faggruppe Anti Surface Warfare ved Center for Taktik i Frederikshavn


Faglærer til faggruppe Anti Surface Warfare ved Center for Taktik i Frederikshavn

Vil du være med til at uddanne Søværnets værnepligtige og stampersonel inden for Anti Surface Warfare? Har du lyst til at være med til at forme din egen fremtid og udvikling og brænder du for at undervise? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Søværnets Center for Taktik er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. I elementet Anti Surface Warfare er vi fire medarbejdere. Elementet er en del af Uddannelsessektionen, som er placeret i Søværnets nyoprettede 4. Eskadre.

Vi underviser Søværnets brugere i Overfladekrigsførelse.

Vi har en uformel omgangstone, hvor et godt arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel prioriteres højt. Vi understøtter frihed under ansvar og fordybelse inden for respektive fagområder. Der er stor mulighed for fleksibilitet i arbejdstider og hjemmearbejde, naturligvis under hensyntagen til fastlagte aktiviteter, herunder undervisning.
Om stillingen
Du ansættes som faglærer og får fast arbejdssted i Frederikshavn.

Dine arbejdsområder kommer til at spænde bredt inden for overfladekrigsførelse og undervisning. Indledningsvist vil du komme til at undervise på forudsætningsskabende moduler i fagene AIO og ASUW .

Som vores nye faglærer kommer du til selvstændigt at skulle stå for planlægningen af gennemførelsen af såvel teoretisk som praktisk undervisning. Vi har på skolen stort fokus på udvikling af digital undervisning.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
• Udvikling af fjerundervisningsmoduler
• Undervisning
• Tilrettelæggelse og gennemførelse af taktiske spil
• Udvikling af uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner
Om dig
Det er vigtigt, at du er motiveret og har lyst til at undervise. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med undervisning.


Kendskab til Søværnet, gerne inden for kampinformation, vil være en stor fordel, men ikke et krav.

Du er engageret, udviser initiativ og brænder for uddannelse og pædagogik. Du vægter din egen og andres faglighed højt og du skal kunne indgå naturligt i samarbejde med andre, både inden for dit eget og andre fagområder.
Ansættelsesvilkår
Som civil vil du blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for
Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Fast tjenestested er i Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Har du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faggruppeleder ASUW KL John Hammerstrøm på mail 4E-TAC-UD201@mil.dk eller telefon 7285 5310.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi er indstillede på at vente på den rette kandidat. Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2024. Samtaler forventes gennemført snarest herefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Center for Taktik
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.

TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

18.10.2024

Indrykningsdato

04.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent