Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Kontorfunktionær til Rekrutteringscenter Slagelse – Vær med til at forme fremtidens Forsvar


Kontorfunktionær til Rekrutteringscenter Slagelse – Vær med til at forme fremtidens Forsvar

Vil du være med til dagligt at gennemføre sessionsbehandling af sessionssøgende på Forsvarets Dag?

Er du udadvendt, opmærksom og kan du kommunikere i øjenhøjde med unge mennesker?
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Rekrutteringscenter Slagelse søger en kontorfunktionær med ansættelse snarest mulig.
Om os
På Rekrutteringscenter Slagelse træder du ind i vores lille men dedikerede team bestående af 7 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø i teamet er både socialt og fagligt solidt, og vi sætter pris på den gensidige sparring, der finder sted på tværs af vores projekter og opgaver.

Teamet består af medarbejdere med både militære og civile baggrunde, og sammen udgør vi hjertet af vores værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Slagelse. Selvom vores fysiske tilstedeværelse er centreret i Slagelse, er vores arbejde vidtrækkende og har en betydelig indflydelse på Forsvaret som helhed.

Vi bærer ansvaret for at sessionsbehandle cirka 6.500 unge mennesker om året på Forsvarets Dag. Vores fælles opgave involverer ikke blot sessionsbehandling, men også gennemførsel af rekrutteringsarrangementer.

Vi er med andre ord forbindelsesleddet mellem Forsvaret og de kommende generationer af værnepligtige, og vi tager vores opgave alvorligt. Vi er en professionel enhed, motiveret af en fælles vision om at beskytte vores land og sikre en tryg fremtid for os alle. Vi ser ikke kun på øjeblikket men også på potentialet for en lys fremtid inden for Forsvaret.

Såfremt du ønsker at læse mere om værnepligt, Forsvarets Dag og session kan vores hjemmeside www.værnepligt.dk anbefales.
Om stillingen
Dine væsentlige opgaver vil være at varetage sagsbehandlingen af helbredsskemaer, forestå forundersøgelse (højde/vægt måling, synsprøve og høreprøve) samt modtagelse af de sessionssøgende.

Du vil få tildelt almindeligt forekommende administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af Forsvarets Dag – herunder støtte til sessionslægerne og sessionslederen.
Herudover vil du, ved behov, skulle yde støtte til rekrutteringscentrets øvrige opgaver.
Om dig
Vi forestiller os du har en kontoruddannelse.

Du har en god ordenssans, er imødekommende, hjælpsom, engageret og kan samarbejde med alle. Det er også vigtigt at du er mødestabil, ansvarsbevist, struktureret og omstillingsparat da vi er et lille team, som er meget afhængige af hinanden.

Du forstår vigtigheden af, at kommunikere på flere niveauer og formulerer dig godt på skrift og tale, da du blandt andet skal gennemgå helbredsspørgeskemaer og indhente helbredsoplysninger ved praktiserende læger.
Du har flair og interesse for it generelt, herunder hardware- og software installationer, du er hjemmevant i hele Microsoft Office-pakken, og har du kendskab til SAP/DeMars er det en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
• Teamleder, Steffen Sørensen på telefon 72 81 96 57
• Sessionsleder, Jette Hviid Borum på telefon 72 81 93 23


Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på 32 66 50 36.

Sådan søger du stillingen: Vi beder dig stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2024 og samtaler afholdes umiddelbart herefter. Send gerne din ansøgning allerede i dag - vi ser frem til at høre fra dig.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Slagelse, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.10.2024

Indrykningsdato

03.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent