Fortsæt til indhold
Forsvarsministeriet

Chef for Tværgående Økonomi


Chef for Tværgående Økonomi

Hvis du interesserer dig for ledelse, økonomistyring og HR, så har vi en spændende stilling til dig.
Om os
Økonomidivisionen består af ca. 50 medarbejdere, som er fordelt mellem fem sektioner. Du vil blive chef for den ene sektion, Tværgående Økonomi, som har ansvaret for tværgående koordinering af opgaver, den økonomiske styring af Økonomidivisionens løn- og øvrig driftsbudget, prokura, HR støtte og generel ledelsesstøtte. Tværgående Økonomi består pt. af en chef og 2 medarbejdere.

Hverdagen er påvirket af, at vi assisterer hinanden og sparrer fagligt med hinanden for at komme godt i mål, hvilket bl.a. sker gennem daglige drøftelser og ad hoc møder. Vi er en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og engagerede kollegaer.
Om stillingen
Som sektionschef for Tværgående Økonomi får du ansvaret for 2 medarbejdere. Du vil referere direkte til Økonomidirektøren.

Dine opgaver består primært af:
-Ansvar for budgettering og økonomistyring på løn og øvrig drift for Økonomidivisionen
-Sikre en tæt kontakt og vedligeholdelse af gode relationer til forretningen
-Udøve synlig, motiverende og anerkendende ledelse
-Faglige sparring og udvikling af området.

Arbejdstiden er 32 timer om ugen.
Om dig
Vi søger en chef for Tværgående Økonomi, som har en akademisk uddannelse på kandidatniveau gerne med hovedvægt inden for økonomi.

Du er god til at agere i en politisk styret organisation med offentlighedens bevågenhed, hvor et stigende forsvarsbudget fremfører forventninger til en kontinuerlig optimering af vores processer og produkter.

Vi søger en sektionschef, som er god til at planlægge og prioritere sine opgaver. Det gælder både fagligt og ledelsesmæssigt. Det betyder også, at du skal kunne håndtere forandringer som en god kollega, hvor du nemt gør en forskel og støtter og udvikler dine medarbejdere gennem forandringerne.

Du arbejder struktureret, overholder altid deadlines og har en selvfølgelig respekt for andres tid, kvalifikationer, holdninger og opgaver. Du skal kunne trives i en stilling, hvor du ugentligt kan have kontakt til mange forskellige interessenter i organisationen.
Ansættelsesvilkår
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Kontakt og ansøgning
Har du interesse i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicechef for Økonomidivisionen Britta Schultz Beeck på tlf. 4090 0448.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen på tlf. 3266 5736.

Ansøgningsfristen er 17. oktober 2024, og vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

17.10.2024

Indrykningsdato

03.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent