Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Deltidsholdledere til Station Allinge


Deltidsholdledere til Station Allinge

Har du interesse i at støtte borgerne i tilfælde af ulykker og uheld? Så er jobbet som deltidsholdleder måske noget for dig.
Om os
Stillingerne er placeret ved Beredskabsstyrelsen Bornholm, der er statens redningsberedskab på øen.

Vi er uddannelsessted for ca. 75 værnepligtige, som i løbet af 9 måneder gennemgår en omfattende uddannelse og indgår i den statslige udrykningsvagt.

Vi desuden ansvarlige for en deltidsstation, der varetager de operative opgaver inden for brand, redning og miljø i stationens dækningsområde, samt som assistance til de øvrige stationer på øen.
Om stillingen
Som deltidsholdleder får du et ansvarsfuldt job hvor du får mulighed for, at hjælpe andre og være med til at gøre en forskel.

Du vil møde situationer som kan være udfordrende og du skal være parat til at håndtere vanskelige situationer, men samtidig vil du være med til at sikre borgerne en sikker hverdag.

Vi søger et holdledere der ønsker at indgå i vagtturnussen. Vagterne fordeles som udgangspunkt ligeligt for ca. 3 måneder af gangen. Du alarmeres via pager og skal kunne møde på brandstationen således, at udrykningskøretøjerne er kørt fra stationen senest 5 minutter efter alarmeringen.

Dine primære arbejdsopgaver, vil blandt andet være:
• Deltage som holdleder ved udrykninger.
• Deltage i reetablering og klargøring af køretøjer efter udrykninger.
• Deltage i obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse.
• I nødvendigt omfang, deltage i møder og andre aktiviteter vedrørende beredskabet i distrikt Allinge.
Om dig
Du har bestået holdlederuddannelse indsats og har vedligeholdt uddannelsen jf. reglerne og skal du have kørekort til kategori C.

Du skal endvidere have bopæl inden for et geografisk område, som muliggør, at du kan møde på brandstationen i Allinge og afgå med udrykningsvagten senest 5 minutter efter alarmering.

Som person er du fleksibel og god til at samarbejde – både med ledelse og med kolleger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel kontrakt, hvor løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vedansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Kystredningstjenesten skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Du er velkommen til at kontakte stationsleder Mark Frimann på telefon 72 85 24 41 eller brs-mafj@brs.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Louise Goul Avnegaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-lga@mil.dk eller telefon 72 81 94 84.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi vil bede dig søge stillingen via ansøgningslinket. Vær opmærksom på at bilag skal uploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Allinge, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

31.10.2024

Indrykningsdato

02.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent