Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

STUDENTERMEDHJÆLPER MED SPIDS PEN TIL VÆRNEPLIGTSSEKTIONEN


STUDENTERMEDHJÆLPER MED SPIDS PEN TIL VÆRNEPLIGTSSEKTIONEN

Er du velformuleret i skrift og tale? Har du et godt overblik og et øje for selv de mindste detaljer? Og ønsker du at arbejde i en offentlig virksomhed, der hver dag har fokus på national sikkerhed og international stabilitet? Så har vi stillingen, der lige passer til dig!
Om os
Du bliver en del af Værnepligtssektionen i Center for Rekruttering og Karriere, der består af 15 dedikerede medarbejdere med enten civil eller militærfaglig baggrund. Til dagligt står vi bl.a. for indkaldelserne af de sessionssøgende til Forsvarets Dag, fordelingen af de værnepligtige til deres kommende tjenestesteder i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen samt varetagelsen af militærnægteradministrationen. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med vores rekrutteringscentre, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Departement og en række andre statslige myndigheder.

Vi er en moderne arbejdsplads og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Derudover tilbyder vi dig betalt frokostpause, kantineordning, frugtordning og mulighed for sociale aktiviteter.

Jobbet er geografisk placeret i Ballerup og med let adgang til offentlig transport.

Om stillingen
Som vores nye studentermedhjælper kommer du til at yde støtte til Værnepligtssektionens sagsbehandlere og ledelse til brug for en række konkrete og forefaldende opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
• Udarbejdelse af mødereferater, sagsoplæg og udkast til afgørelser i f.eks. aktindsigtsager.
• Afsendelse af digital post og håndtering af indgående post.
• Journalisering og arkivering.
• Udarbejdelse af udkast til besvarelse af henvendelser vedrørende Forsvarets Dag, værnepligtsområdet og militærnægtertjenesten.
• Generel administrativ støtte til sektionens øvrige sagsbehandlere.

Jobbet kræver fysisk tilstedeværelse.

Din arbejdstid vil udgøre 16 timer om ugen, der fordeles efter nærmere aftale. Der vil være mulighed for periodevis omfordeling af arbejdstiden, således at der kan tages hensyn til f.eks. eksamensperioder.

Om dig
Da du ansættes som studentermedhjælper, forventer vi ikke, at du har forudgående erfaring med sagsbehandling i det offentlige. En basal viden om Forsvarets opbygning eller politiske institutioner, sammenholdt med en fascination af jura, vil være en fordel.

Vi har gjort os nogle tanker om dig:
• Du er studerende på tredje studieår eller mere på f.eks. jura, statskundskab, samfundsvidenskab eller samfundsfag.
• Du er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde styr på mange opgaver.
• Du har gode kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt.
• Du er serviceminded, tilpasningsparat og klar til at yde assistance til dine kollegaer med forskelligartede administrative, juridiske og HR-mæssige opgaver.
• Du er nysgerrig og har interesse i at lære nyt og løbende udvikle dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som student efter OAO-S fællesoverenskomsten (HK) i statens tjeneste.
Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde en sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING: Har du fået lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael D. Winther på telefon 3266 5111.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Malene Christiansen på telefon 3266 5685.

Klar til at ansøge? Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt indskrivning på videregående uddannelse. Ansøgningsfristen er 20. oktober 2024.

Ansættelse er den 15. november 2024 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.10.2024

Indrykningsdato

02.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent