Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Sektionschef til Optimeringssektion


Sektionschef til Optimeringssektion

Vil du være en del af et innovativt hold, der optimerer processer, fejrer succeser og altid passer godt på hinanden?

Kan du se dig selv udvikle Ejendomsstyrelsen inden for procesoptimering, onboarding og forvaltning?
Om os
Optimeringssektionens kerneopgave er, at understøtte organisationen på strategisk, taktisk og operationelt niveau inden for procesoptimering.

Vi er ansvarlige for løbende udvikling, implementering og drift af interne processer på tværs af organisationen.

Vi kører og faciliterer procesoptimeringsforløb, sikrer sammenhængende procesdokumentation af høj kvalitet, involverer og træner medarbejdere i optimering og dokumentation af processer samt sikrer, at procesejerskabet forankres i organisationen.

Vi udvikler og implementerer også Ejendomsstyrelsens onboarding koncept for medarbejdere og chefer.

Sammen arbejder teamet på at sikre høj kvalitet og faglighed omkring procesoptimering og onboarding på tværs af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Sektionen indgår i Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen, hvis kerneopgave er at være rammesættende, udvikle og kvalitetssikre alt fra data til forretningsprocesser, kontrolmiljø og systemunderstøttelse på tværs af Ejendomsstyrelsen.
Om stillingen
Du har det overordnede ansvar for at understøtte, optimere og udvikle de interne processer inden for styrelsens primære forretningsområder.

Dine konkrete arbejdsopgaver er, at:

• Sikre procesoptimering- og styring på tværs af Ejendomsstyrelsen
• Herunder styre udviklingen af sektionen som en integreret medspiller til digitalisering,
stamdataprocesser og forretningsudvikling
• Motivere dine medarbejdere og chefkollegaer i et tværgående samarbejde, hvor fokus er på
fælles resultater.

Med et solidt fokus på, at din og sektionens opgaveløsning skal give driftsresultater, har du også budget- og økonomiansvar.

Du opbygger relationer og iværksætter tværgående opgaveløsninger med baggrund i forskellige faglige perspektiver.

Vi er pt. fem medarbejdere, og du kommer til at ansætte yderligere 3 til teamet.

Du samarbejder tæt med de øvrige chefer i afdelingen, hvor vi støtter hinanden i den samlede opgaveløsning, og du refererer til sektionschefen for Proces- og Forretningsudvikling.

Dit daglige arbejdssted er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses domicil i Hjørring, men du må regne med rejseaktivt.
Om dig
Fagligt har du:

• Akademisk uddannelse
• Ledelsesmæssige kompetencer
• Faglig erfaring inden for procesoptimering og kvalitetsledelse
• Gode kommunikative evner

Din ledelsesstil er holdorienteret, og du er motiveres af den fælles udvikling.

Du har et helhedssyn og med din handleevne, udvikler og implementerer du nye tiltag. Det kræver en innovativ tankegang og motivationen til at handle på de observationer, du gør dig.

Du navigerer i entusiastiske og komplekse omgivelser, og du har en personlighed, der samler tråde internt og vinder lydhørhed eksternt.

Ordentlighed er et nøgleord i ledelse af styrelsen, og det forventer vi naturligvis også gælder for dig, ligesom det falder dig nemt at tage ansvar.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du har en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte Birger Ejerskov Sørensen på telefon 2555 6756 eller Susanne Jerup Ejstrup på telefon 2141 7374.

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 7281 9133.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 4. oktober 2024. Stillingen er til besættelse 1. december 2024 eller snarest herefter. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark. Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hjørring, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

04.10.2024

Indrykningsdato

12.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent