Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Køkkenmedhjælpere, 15 timer til Forsvarets kantiner på Flyvestation Skalstrup


Køkkenmedhjælpere, 15 timer til Forsvarets kantiner på Flyvestation Skalstrup

Vil du være med til at give vores medarbejdere og gæster i kantinen en god oplevelse?
Vi søger lige nu 2 engagerede køkkenmedhjælpere til vores team på Flyvestation Skalstrup.
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.

Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang på Flyvestation Skalstrup der ligger mellem Roskilde og Tune. Skalstrup bliver primært brugt til kurser og konferencer. Der er både kurser der fordeler sig over flere dage, endags kurser og weekend kurser.

Du bliver en del af en medarbejder stab på 6, som fordeler sig på både faglærte og tillærte medarbejdere.
Der er 2 køkkenmedhjælperstillinger ledige, hvor hver stilling er på 15 timer ugentligt.
Kantinen er åbent i det omfang der er kursister, alle dage, så der vil forekomme aften og weekendarbejde.

Som køkkenmedhjælper spiller du en vigtig rolle i den daglige drift. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af opvask og andre køkkenopgaver som indgår i den daglige drift. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og åben for alle typer opgaver.

Sammen med teamet skal du være med til at sikre, at de daglige opgaver løses og med høj kvalitet. Stemningen i teamet er uformel og entusiastisk, og du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid støtter hinanden og træder til, når det brænder på.

Vi lægger meget vægt på, at du er smilende og imødekommende over for vores gæster, og at du er en god kollega der bidrager, hvor der er brug for det. Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.

Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt inkluderende fællesskab.
Om dig
Det vil være en fordel, at du har erfaring med at arbejde i et køkken, men er ikke et krav.

Derudover ser vi gerne, at du:
- Er motiveret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Er glad og positiv og sætter en ære i at være en god kollega.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Køkkenchef Karl Johann Rafnarsson telefon 2045 5815.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er den 26. september 2024 Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skalstrup, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

26.09.2024

Indrykningsdato

12.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent