Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Er du en af vores nye økonomikonsulenter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?


Er du en af vores nye økonomikonsulenter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Har du interesse i statslig økonomistyring og har du lyst til at prøve kræfter med prokura og compliance i en særlig organisation? Hvis ovenstående passer på dig, og du gerne vil arbejde i en af statens største virksomheder – så læs videre!
Om os
Den nuværende sikkerhedspolitiske situation og den historiske oprustning af Forsvaret stiller os over for en stor opgave. Derfor har vi brug for dig i vores Sektion for Anlæg og International Økonomi til at sikre en skarp og sikker styring af Forsvarets økonomi. Du bliver en del af Økonomidivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Det er vores primære opgave at administrere ca. halvdelen af det samlede forsvarsbudget med et årligt budget på omkring 17 mia. kr. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til de udsendte styrker og operative enheder.

Vores sektion består af 12 engagerede medarbejdere som spænder bredt, både hvad angår erfaringer, baggrunde, alder og opgaveområder. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der er plads til at snakke om hverdagens udfordringer og sparre med hinanden. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor vi drager omsorg for hinanden.
Om stillingen
Da en af vores kollegaer har fået en anden stilling internt, søger vi derfor en ny økonomikonsulent. Som en del af Team International Økonomi får du mulighed for at arbejde med forskellige dele af forsvarets økonomi, men din primære opgave, og dit eget område, bliver, at:

• Udvikle og vedligeholde organisationens prokuramatrix
• Deltage i arbejdet med implementering af systemunderstøttet styring og prokura
• Forskellige revisions- og regnskabsopgaver
• Vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål
• Arbejde sammen med en række samarbejdspartnere på tværs af styrelsen og på tværs af Forsvaret.

Du får en stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion i teamet gennem løbende oplæring og sparring med gode kollegaer. Da den tidligere medarbejder på området fortsat er ansat i divisionen, er du i gode hænder. Derudover kommer du også til at indgå i et fællesskab med de øvrige medarbejdere i Økonomidivisionen, hvor der er god mulighed for at sparre om faglige udfordringer.

Du løser konkrete opgaver hver dag, og du vil opleve, at dine arbejdsopgaver ændrer sig over tid, da Forsvaret er en koncern i stor forandring. Der er også gode muligheder for, at du kan udfordre dig selv – mulighederne er mange.
Om dig
Vi har ikke entydige krav til din formelle baggrund, da det vigtigste for os er at finde dig, der passer ind i vores sektion. Du kan både være nyuddannet akademiker, militær eller være kontoruddannet.

Vi leder efter en kollega, der kan kapere fagligt komplekse områder samtidig med at navigere i en organisation med stærke faglige samarbejdspartnere – også når der er forskellige hensyn og interesser i spil. Vi leder også efter en, der trives ved at arbejde i en politisk organisation med mange aktører og interesser. Stillingen indeholder også rutineprægede arbejdsprocesser, som kræver, at du er ihærdig og struktureret. Derudover er det vigtigt, at du har det godt med at skabe relationer, da en del af arbejdet omfatter tæt samarbejde med udvalgte chefer og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er det muligt at forhandle tillæg til den gældende basisløn. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Matei Florian på tlf. 5084 8712 eller sektionschef Martin Løvenkjær-Pearson på tlf. 2125 9805.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Toke Rasmussen på tlf. 32665991.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

17.09.2024

Indrykningsdato

02.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent