Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Netværksingeniør til Forsvaret - få indflydelse på maritime anskaffelser og kommunikations- og datasystemer


Netværksingeniør til Forsvaret - få indflydelse på maritime anskaffelser og kommunikations- og datasystemer

Vækker kommunikations- og datasystemer din nysgerrighed? Kan du tænke dig at være med til at have indflydelse på forsvarets fremtidige maritime anskaffelser? Forsvaret og hermed også Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) står over for en spændende og markant udvikling inden for de kommende år. Derfor udvider vi i Kapacitetscenter Maritim (KAMA) med en ny kollega med ingeniørteknisk baggrund som datalogi-, netværks-, It-, elektro-, elektronik-, svagstrømsingeniør eller beslægtede ingeniørretninger.
Om os
KAMA og FMI sikrer innovative løsninger til gavn for Søværnets og forsvarets øvrige maritime enheder som ud over Søværnet dækker, Marinehjemmeværnet, Kystredningstjenesten og Beredskabsstyrelsen (brugerne).

Opgaverne løser vi i tæt samarbejde med brugerne, designhuse, leverandører, værfter, klasseselskaber og Søværnets interne myndighedssektion.

Som ingeniør i KAMA vil du indgå i et team bestående af 9 ingeniørkollegaer i alle aldersgrupper. Vi har en fri omgangstone, stor indflydelse på tilrettelæggelse af vores arbejdsuge, god work-life-balance og spændende opgaver.
Om stillingen
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver er:
• Indkøb.
• Ansvarlig for drift ”fra vugge til grav” af specifikke systemer.
• Udskiftning af Hardware og Software, der er inden for distribuerede skibsbaseret windowsbaseret servere, som alle via satellitkommunikation indgår i et samlet netværk.
• Udføre dokumentation.
• Styre udviklingen.

Det absolut væsentligste i stillingen er at sikre at systemerne holdes i drift og de opfylder de krav vi er blevet enige med Søværnskommandoen om.

Herudover, indebærer stillingen også:
• Teknisk ansvarlig på konkrete opgaver og anskaffelser.
• Repræsentant i NATO og relaterede arbejdsgrupper efter din erfaringsopbygning.
• Rådgivning og sparing med kollegaer, brugere og eksterne aktører, som fx leverandører og værfter i ind- og udland i forbindelse med opgaveløsning. Som Ingeniør i KAMA vil du med din specialistviden være en vigtig sparingspartner i forbindelse med anskaffelsen af nye skibe og deres mange kommunikations- og datasystemer samt driftsrelaterede opgaver på den eksisterende flåde.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse og tilbyder stor fleksibilitet i din løsning af opgaverne og tilrettelæggelse af din arbejdstid. Planlægningsgrundlaget for din arbejdstid er ugentlige 37 timer, og hvis der i perioder forekommer flere timer kompenseres disse som frihed eller udbetaling.

Vi tilbyder dig et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at vi når vores betydelige mål om at levere materiel til tiden i fred, krise og krig.

Som ansat ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse KAMA, bliver du en del af en særlig arbejdsplads. ”Vi løser mangeartede og særdeles komplekse opgaver, for at give bl.a. Søværnet de nødvendige kommunikationssystemer, så de er i stand, at løse deres operative opgaver, hvilket giver stor faglig tilfredshed at være en del af ” siger Jan fra KAMA.

Vi vægter din faglige og personlige udvikling højt og vi er bevidste om, at vi kommer længst, når vi ”spiller hinanden bedre”. Der vil forekomme perioder med mangeartede opgaver og som udgangspunkt ønsker vi at sikre en god balance mellem arbejde og familie, men der må forventes rejseaktivitet svarende til 20-30 dage pr. år til værfter og leverandører i ind- og udland samt til de to flådestationer i henholdsvis Frederikhavn og Korsør.
Om dig
Vi forestiller os at du:
• Er uddannet ingeniør (civil, diplom eller lign.). Du kan både være nyuddannet eller med erfaring inden for din uddannelsesretning.
• Besidder habile formidlingsevner og er imødekommende, da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel brugerne, interne værksteder og eksterne samarbejdspartnere.
• Kan begå dig i en politisk præget og omskiftelig organisation, hvor ændringer kommer ”over natten”, hvor prioriteter skifter og hvor der forventes initiativ og handleevne.
• Har en vis indsigt i servere, netværk og installationsteknologi.

Da dine kommende installationsopgaver finder sted på skibe, vil der være oplæring via dine kommende kollegaer omkring de særlige forhold der skal tages højde for. Herudover, vil vi sikre du får en individuel oplæring, der passer til lige netop de erfaringer og evner du kommer med.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johnny Sørensen, Kapacitetsmanager Kommunikations- & Linksystemer på telefon: 2541 5369.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665818.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 18. august 2024. Der forventes afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk og FMI på www.fmi.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Indrykningsdato

01.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent