Fortsæt til indhold

elev med uniform

Våbenmekaniker

Vil du reparere alt fra rifler til skydende platforme?

 

Er du eller har du tidligere været ansat i Forsvaret, og kan du tænke dig at arbejde på et spændende arsenal af våben? Så har du mulighed for at blive våbenmekaniker i Forsvaret og komme til at arbejde på alt fra rifler og pistoler til skydende platforme.

Som våbenmekaniker har du en vigtig opgave i at holde soldatens vigtigste værktøj klar; nemlig deres våben. Opgaverne strækker sig fra vedligeholdelse over reparationer til funktionskontroller.

Uddannelsen som finmekaniker med speciale i våben, der er den uddannelse Forsvaret tilbyder, er en EUD-uddannelse, hvor skoleforløbene vil blive gennemført ved TEC i København, mens praktikforløbene primært vil foregå på et eller flere af Forsvarets værksteder.

Mens Flyvevåbnets militære våbenmekanikere primært vil komme til at gennemføre deres tjeneste på et værksted på en flyvestation, vil Hærens militære våbenmekanikere indgå i Hærens operative enheder, og vil som følge deraf også tage med på øvelser og indgå i beredskaber. Det vil til enhver tid være muligt at skifte mellem tjeneste i Hæren og Flyvevåbnet.

Ansøgere uden for Forsvaret, der søger uddannelsen, skal have gennemført grundforløb 2 på uddannelsen som finmekaniker inden ansættelse, mens allerede militært ansatte vil gennemgå grundforløb 2 som en del af uddannelsen.

 

Hvor søger jeg?

Ledige elevstillinger vil blive slået op på jobsitet. Her kan du også oprette en jobagent. Se ledige stillinger

HER ER DIN VIRKELIGHED

Hvor lang tid tager uddannelsen som finmekaniker med speciale i våben?
Uddannelsen består af ½ års grundforløb og 3½ års hovedforløb og praktik.


Hvor kan jeg blive ansat?
Efter endt uddannelse kan du blive fastansat ved en af hærens garnisoner og på Flyvestation Karup.


Hvornår er der ansøgningsfrist?
Opslås løbende efter behov. Hold øje med stillingsopslag på jobsitet


Hvornår starter jeg?
-



 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen så kan du kontakte os på telefon 7282 1299 mandag til fredag mellem kl. 08.00 og 14.00. Eller på mail fvt-ktp-elev@mil.dk

Uddannelsesforløb:

  • Grundforløb på teknisk skole
    ½ års grundforløb på tekniske skole
  • Praktik i Forsvaret
    3½ års praktik i Forsvaret sammen med hoved forløb på tekniske skole

Min fremtid

Uddannelsen som finmekaniker med speciale i våben indeholder en del elektronik, hvorfor du på sigt vil kunne uddanne dig videre til elektronikfagtekniker i Hæren, ligesom du kan videreuddanne dig inden for vedligeholdelse af faldskærme, udrustning og nødudstyr i Flyvevåbnet.

Du har mulighed for at gå ledelsesvejen og uddanne dig til befalingsmand og få ledelsesansvar på eksempelvis et værksted.

andre elevpladser

Se andre elevpladser, både militære elever og civile elever