Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Dygtig og engageret administrativ medarbejder til Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn


Dygtig og engageret administrativ medarbejder til Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn

Kunne du tænke dig at blive en del af en spændende arbejdsplads og vil du være med til at servicere og administrere frivillige medlemmer i Hjemmeværnet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en operativ national myndighed under Landsdelsregion Vest. Det er en spændende og motiverende arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling.

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er vi 18 militære og civile medarbejdere, der forestår den daglige planlægning og gennemførsel af distriktets opgaver. Vi består af ca. 1300 frivillige hjemmeværnsmedlemmer fordelt på 21 underafdelinger, og dertil en stor reserve. Vi er en del af det nationale forsvar og beredskab, hvor vi indsætter styrker på landjorden fra Hjemmeværnet og Forsvaret, gennemfører uddannelses- og øvelsesaktiviteter og yder støtte til det omkringliggende civile samfund.

Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til det hele menneske, og hvor omgangstonen er professionel, men stadigvæk afslappet og personlig. I dagligdagen er der rum til både sparring inden for det faglige virke, samt en gensidig støtte på tværs af hele staben.
Om stillingen
Du skal indgå i et team i administrationen.
Administrationens vigtigste opgave er, at levere administrativ støtte til frivillige, hvorfor det er vigtigt at du trives i den rolle.

Du vil være vores ressource person vedrørende alt inden for økonomi.

Stillingen dækker bl.a. følgende opgaver:
• Økonomisk støtte og vejledning til kompagnierne
• Udarbejdelse af indkøbsrekvisitioner
• Varemodtagelse
• Godkendelse af ydelser til frivillige
• Rådigheds-/resultatvederlag for kompagnier
• Tastning af budget samt månedlig opfølgning
• Afløser på arbejdstid for fastansatte
• Sekretær for distriktsudvalg SYD
• Besvarelse at telefonopkald
• Deltagelse i diverse møder
• Forefaldende kontoropgaver

Der må forudses nogen rejseaktivitet i forbindelse med kurser, seminarer og møder. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.
Om dig
Vi forestiller os du er kontoruddannet, eller gerne har erfaring fra lignende stillinger.
Det er vigtigt, at du har gode IT kvalifikationer.

Har du desuden kendskab til forvaltning i Forsvaret herunder Hjemmeværnet samt SAP er det en fordel.

Som person er du fleksibel og struktureret. Du skal kunne håndterer at have flere forskellige opgaver af gangen. Du vil have kontakt med mange mennesker igennem en arbejdsdag, så for at trives i denne stilling, skal du være service mindet og socialt anlagt.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt samt have interessen til at arbejde med økonomi. Du skal kunne samarbejde med kollegaer, frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonellet, og du møder dem, hvor de er, herunder særligt at have respekt og forståelse for diversiteten.

Det er ønskeligt at du har kendskab til brugen af Office-pakken, SAP og KESDH, samt at du har kørekort til kategori B. Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer må du påregne kursus- og uddannelsesvirksomhed.

Det er gavnlig, hvis du er bosiddende på Fyn og har kendskab til Hjemmeværnet, lokale forhold og geografi.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Fast tjenestested er Odense V.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af administrationssektionen, Ulla Schmalfeldt, på mail HDFYN-S18-01@mil.dk eller på telefon 7213 2711.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er 8. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. Stillingen er til besættelse d. 1. september 2024.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Odense, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

08.06.2024

Indrykningsdato

15.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent