Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Køkkenmedhjælper til Forsvarets kantiner på Flyvestation Karup.


Køkkenmedhjælper til Forsvarets kantiner på Flyvestation Karup

Har du lyst til at blive en del af et større fællesskab? Så er det nu du skal gribe chancen!

Vi leder efter dig, der er glad, åben og hjælpsom og som er motiveret af at gøre en indsats og assistere med alle de praktiske opgaver, der er forbundet med at arbejde i et køkken.
Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har.

Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen. Aften og weekendarbejde vil forekomme.

Som køkkenmedhjælper spiller du en vigtig rolle i den daglige drift af kantinen. Du vil være ansvarlig for rengøring, opvask og oprydning i køkkenet samt lettere håndtering af fødevarer. Sammen med vores dedikerede team skal du sikre, at vores buffet er præsentabel.

Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan sammen med det øvrige personel.
Weekendarbejde vil forekomme og der kan ligeledes forekomme aftenarbejde.

Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang i kantinen på Flyvestation Karup som er Danmarks største militære arbejdsplads og som huser adskillige af Forsvarets myndigheder. Omkring 3500 mennesker har deres daglige gang på Flyvestationen.

Kantinen har omkring 350-1200 daglige brugere af kantinen og en del af dem er værnepligtige. Maden er en vigtig brik i de værnepligtiges hverdage og vi sætter altid vores gæster først og forsøger at forstå deres ønsker og behov. Kursusaktiviteter er også en stor del af hverdagen på kasernen, hvor kantinen sørger for forplejning.

Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og motiverende, og du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid støtter hinanden og træder til, når det brænder på.

Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Om dig
Det er ønskeligt at du:

• Har tidligere erfaringer som køkkenmedhjælper.
• Er energisk, fokuseret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
• Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
• Har gå på mod, kan bevare overblikket og holde humøret højt i en travl hverdag.
• Helt nemt tager ansvar på dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regionschef Katja Wendel Jensen på telefon 5134 1384 eller Christina Bak på telefon 2422 4582.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

01.06.2024

Indrykningsdato

13.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent