Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Overassistent med opgaver som chauffør


Overassistent med opgaver som chauffør

Kunne du tænke dig en alsidig hverdag ved Forsvarets Sanitetskommando (FSK) med fordeling af sager og administration ved sekretariatet, forefaldende praktiske opgaver samt kørsel af de to chefer, myndighedschefen og generallægen, til tjenestesteder fordelt ud over hele landet?

Har du færdigheder i IT, gode samarbejdsevner og en god situationsfornemmelse? Så er du måske den kollega, vi leder efter i Ledelseselementet.
Om os
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske for-hold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager sig af de danske soldater i nationale og internationale operationer.

Ledelseselementet består af 9 medarbejdere, hvoraf 5 er militær ansatte og 4 er civil ansatte. Vi servicerer chefen, generallægen og stabschefen, koordinerer projekter og opgaver i staben, varetager sekretariatsopgaver og er ansvarlige for intern og ekstern kommunikation.

”Du bliver en del af et fagligt og meget motiveret team, hvor humøret er højt og hvor vi støtter hinanden”, siger Nicolai, din kommende leder.

Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, hvor der også skal være plads til humor i en til tider travl hverdag.
Om stillingen
Som overassistent vil du indgå i Ledelseselementet og deltage i en bred vifte af opgaver. Arbejdet er tæt på to af Forsvarets topchefer og kan give et sjældent og spændende indblik bag kulissen. Der vil både være selvstændige arbejdsopgaver, og opgaver hvor du skal sparre med dine nærmeste kollegaer.

De fleste dage vil du indgå i sekretariatet, hvor du skal journalisere og fordele indgående dokumenter til chefer og sagsbehandlere, samt klargøre udgående skrivelser til afsendelse. Din strukturerede sagshåndtering og kvalitetskontrol medvirker til at skabe overblik for alle i kommandoen og bidrager til god forvaltningsskik.

Opgaven som kører for chefen og generallægen omfatter koordinering med værkstedet, planlægning af ruter, klargøring og indenrigskørsel, primært mellem Aarhus og København. Kørselsopgaverne er af og til uden for normal arbejdstid og kan i enkelte tilfælde medføre overnatninger.

Herudover er der en række forefaldende praktiske opgaver. Det kan være telefonpasning, klargøring af møder, seminarer, ceremonielle handlinger, administrative opgaver ved til- og afgang af medarbejdere eller fotografering af begivenheder.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse med administrativ erfaring eller lignende. Du udviser stor ansvarlighed og omtanke, når du håndterer fortrolige dokumenter og informationer. Det er gavnligt hvis du har kendskab til Sharepoint og Microsoft Office og kan formidle din viden til dine kollegaer. Det er ønskeligt at du er en erfaren billist, som er fortrolig med kørselsopgaver.

Du tager ansvar for eget arbejdsflow og opgaveløsning og kan selv tilrettelægge dine arbejdsopgaver. Du er systematisk og serviceminded i løsningen af dine opgaver. Du evner at justere dig til korte deadlines og trives under disse forhold.

”I dagligdagen løser vi mange små og store opgaver. Der kan være tider, hvor hastige beslutninger er nødvendige, og andre gange, hvor der kan ageres mere behersket. Det betyder også at vores interne samarbejde og kommunikation er yderst vigtig, for at opgaver ikke falder mellem stolene” siger Morten, som er kollega og adjudant.

Du skal arbejde tæt sammen med vores øverste chefer, så du skal have en høj grad af personlig integritet, diskretion og ansvarsfølelse.

Der tilbydes relevante efteruddannelser, så du kan udvikle og optimere dine faglige færdigheder i stillingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.


KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelseselementet Nicolai Falk Lauritsen på mobil 32 66 59 53. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan det er at arbejde i Ledelseselementet, kan du kontakte sekretær Kirsten på telefon 72 81 82 71.


Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfrist er den 20. maj. Vi holder løbende samtaler og træffer beslutning når den rette kandidat er fundet.

Ansættelsesdato pr 1. juli eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske for-hold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvar-lige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aarhus, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

20.05.2024

Indrykningsdato

02.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent