Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Elektriker til DIANA-klassen, 6. besætning


Elektriker til DIANA-klassen, 6. besætning

6. besætning søger en elektriker, til Teknisk division, der ønsker en alsidig og dynamisk arbejdsplads med nye og anderledes udfordringer.
Om os
Patruljefartøjerne af Diana-klassen hører under Søværnets 3. Eskadre. Patruljefartøjerne indgår i Søværnets nationale opgaveløsning og udfører således en bred vifte af opgaver i danske farvande. Opgaverne indbefatter bl.a. farvandsovervågning, suverænitetshævdelse og der er konstant tre enheder på varsel i danske farvende.
Enhederne indgår rutinemæssigt i øvelser med det samlede beredskab og i øvelser med Søværnets øvrige enheder. Diana-klassen har en besætning på 12 personer.
Om stillingen
Teknisk division, som du vil komme til at indgå i, består af tre maskinkonstabler og én teknikbefalingsmand.
Arbejdsopgaverne i teknisk division er generelt meget alsidige. Dine opgaver, som skibets specialist på el faglige område, vil hovedsaligt bestå af vedligehold af de elektriske installationer, samt reparation, rengøring og vedligeholdelse af skibets fremdrivningsmotorer, hjælpemotorer og diverse hjælpesystemer og betjening af skibets maskineri og maskinovervågningsanlæg.
Under patrulje vil du tillige indgå i maskinvagten på broen, skibets havariorganisation, samt arbejde på dækket i forbindelse med skibets ruller. Du vil indgå i et tæt samarbejde på tværs af divisionerne og være sparringspartner for skibets øvrige maskinbesætning.

Vi tilbyder et alsidigt job i en lille enhed med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningerne.
Ved siden af den sejlende tjeneste, som strækker sig over ca. 135 sejldage om året, vil du være en del af skibsgruppevagten på flådestation Korsør, som fører tilsyn med skibene i havn, og der kan derfor forventes en række vagtdage om året.
Du kommer til at blive en del af en sammentømret besætning med mange års erfaring, og du kommer til at have et fast sejl/vagt- mønster med god planlægningsfastholdelse.
Om dig
Det forventes at du er selvstændig og besidder evnen til at aktivere dig selv, og ønsker at lære nyt.
Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver og sætter en ære i at levere et godt resultat og derved med til at bidrage til enhedens samlede opgaveløsning. Du skal have gennemført en grunduddannelse i Søværnet.

Du besidder et højt humør og kan indgå i et lille, men sammentømret team og at du kan tænke ud af boksen og se muligheder i stedet for begrænsninger. Vi håber du er energisk og ikke har noget imod at give en ekstra hånd, når der er travlt, også når det kræves at der bliver set stort på faggrænser. Det vil være en fordel hvis du tillige med din uddannelse også har generel forståelse for tekniske tegninger samt kendskab til hydrauliske og pneumatiske systemer foruden ”duelighedsbevis i motorpasning”.

Skulle du, på sigt, have interesse for gennemgang af maskinistuddannelsen er dette også en mulighed.

Ansøgere med speciale inden for AT og Maskin vil også kunne komme i betragtning.

Krav
• Søværnets basisuddannelse
• Gyldig helbreds – og tandundersøgelse
• Gyldig træningstilstandsprøve
• Gyldig Røgdykkerstatus
• Normal farve – og synssans
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets chef, KL Heino Kristensen: mail 3E31-B6-CH@fiin.dk eller telefon 41 30 98 67.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 26. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!


Om 3. ESKADRE
3. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med de centralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

21.05.2024

Indrykningsdato

02.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent