Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Operations- og Føringsuddannelse 2025/2026


Operations- og Føringsuddannelse 2025/2026

Anvendes ikke i opslaget
Om os
Anvendes ikke i opslaget
Om stillingen
OPERATIONS- OG FØRINGSUDDANNELSEN
Formålet med Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) er at give officerer af Hæren og i Hærhjemmeværnet de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne bestride landmilitære stillinger i operative nationale- og multinationale stabe på brigade-, divisions-, korps- og Land Component-niveau.

OFU gennemføres normalt forud for- og i sammenhæng med gennemførelsen af MMS/EMF. OFU skal søges separat fra MMS/EMF.
OFU kan kun søges af officerer af Hæren eller i Hærhjemmeværnet.

Bemærk: Studerende, der både bliver optaget på OFU og MMS, skal gennemføre MMS Introduktionsmodulet inden opstarten på OFU. Introduktionsmodulet starter november 2024 eller maj 2025, alt efter om du starter op på MMS/EMF før OFU.

Der er studiestart på OFU primo juni 2025 i forhold til individuelle forberedelser, og første tilstedeværelse er primo august 2025. OFU gennemføres frem til ultimo juni 2026.

OFU består af to moduler; Advanced Land Operations (ALO) og Component Campaign Planning (CCP). ALO gennemføres i perioden august 2025 til medio marts 2026, idet der optages 16 elever. I forlængelse af ALO gennemføres CCP fra ultimo marts til juni 2026. CCP er et FLEX-modul på MMS/EMF, hvorfor der vil tilgå elever, der er i gang med MMS/EMF. Det forventes derfor, at der vil tilgå elever med anden baggrund end fra Hæren, hvilket er med til at styrke læringsmiljøet.

Du kan læse mere om OFU, herunder ALO og CCP, på fak.dk.
Om dig
For optagelse på OFU tillægges følgende supplerende kriterier betydning:

- Ansøgeren har forrettet stabstjeneste på minimum afdelingsniveau.
- Ansøgeren skal have gennemført Føringskursus (Bataljons- og Brigadekursus) eller Videreuddannelsestrin I for Ledere, eller have erhververet kompetencer, der kan sidestilles med gennemført Bataljons- og Brigadekursus, efter en konkret individuel vurdering.
- Ansøgeren skal have minimum tre års tjenesteerfaring som kaptajn.
- Ansøgeren skal have opnået gode resultater fra taktik og stabsarbejde på de militære lederuddannelser, samt den taktiske og operative tjeneste på kaptajnsniveauet.

Herudover skal du være motiveret for personlig og faglig udvikling, og med din faglige erfaring samt baggrund fra officersuddannelsen eller andre uddannelser forventes du at bidrage aktivt til den samlede læring på uddannelsen. Din deltagelse, interaktion og sparring med medstuderende, undervisere samt din arbejdsplads er væsentlig for at du kan opnå resultater og bidrage til et godt og motiverende studiemiljø.
Ansættelsesvilkår
Søg uddannelsen ved at trykke på linket ”Søg den ledige stilling”.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. maj 2024.

Inden du søger, bedes du orientere dig om, hvorvidt der ved din myndighed er interne krav eller procedurer, som du skal overholde og være opmærksom på. Dialogen med din nærmeste chef kan afdække dette.

Du bedes vedhæfte følgende i forbindelse med din ansøgning:

 - En kort motiveret ansøgning (maks. en side).
 - Curriculum Vitae (CV).
 - Relevante påtegninger/stillingtagen til din ansøgning jf. din myndigheds interne procedure.
 - Eventuelle udtalelser eller andet, som du mener styrker dit kandidatur.

Bemærk: Det anbefales, at du får udarbejdet en FOKUS-bedømmelse afgivet i anledning af din ansøgning til OFU. Såfremt dette ikke er muligt eller du ikke har været ansat længere end 6 måneder i nuværende stilling, vil din seneste FOKUS-bedømmelse ligge til grund for din egnethedsvurdering. Du skal ikke vedlægge FOKUS bedømmelser til denne ansøgning, idet de fremsøges elektronisk.

OPTAGELSESPROCES:
Optagelsesprocessen er længerevarende, da der ved behandlingen af ansøgningerne indhentes oplysninger fra relevante styrelser og myndigheder, herunder ansøgers egen myndighed, Forsvarsministeriets Personalestyrelse samt Forsvarsakademiet.

Ansøgerne kan forvente svar på deres ansøgning medio august 2024.

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION:
Hvis du vil vide mere om OFU (MMS/EMF) kan du gå ind på www.fak.dk og læse om uddannelserne. På hjemmesiden kan du bl.a. finde studieordningen, modulbeskrivelser, uddannelsesskitsen samt se mere materiale om optagelsesprocessen.

Vil du vide mere om OFU kan du ligeledes kontakte major Thorsten Hjerrild Jensen på telefon 728 17440 eller på mobilnummer 25 41 54 08.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

20.05.2024

Indrykningsdato

19.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent