Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Næstkommanderende til KNUD RASMUSSEN-klassen


Næstkommanderende til KNUD RASMUSSEN-klassen

Kunne du tænke dig et udfordrende job som næstkommanderende på et inspektionsfartøj, hvor du udvikler dine ledelsesmæssige kompetencer samtidig med, at du vedligeholder og udvikler dine navigatoriske og sømandskabsmæssige færdigheder i et af verdens mest udfordrende miljøer?
Så er du måske vores nye næstkommanderende.
Om os
KNUD-klassen opererer hovedsageligt i Arktisk Kommandos operationsområde, der omfatter farvandene ved Grønland, Færøerne og Island, men enhederne er også designet til og vil kunne indsættes i operationer andre steder i verden. I vinterperioden opererer inspektionsfartøjerne typisk i det sydvestlige Grønland og i sommerperioden forskydes enhederne ofte nordpå til Thule-området eller til Grønlands Østkyst og af og til afløsning af inspektionsskibe ved Færøerne.

Enhederne opererer i et arktisk miljø, der stiller store krav til skib og besætning med de udfordringer som farvandets beskaffenhed stiller i form af vejr og geografi. I Division 19 er vi ambitiøse omkring opgaveløsningen og sætter en ære i altid at være professionelle. Det betyder, at vi aktivt søger at udfordre og udvikle os selv og vores enheders formåen. Den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis vil sammen med udviklingen af Søværnet og Forsvarets generelle udvikling også påvirke KNUD-KL. Der ligger derfor flere spændende udfordringer forude. Opgaverne er varierede og omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, støtte til det grønlandske samfund herunder fiskeriinspektion og isbrydningsassistance, redningsoperationer, søopmåling samt støtte til forskere.

Livet om bord i et inspektionsfartøj er meget forskelligt fra livet om bord i en enhed med en større besætning. Besætningerne i KNUD RASMUSSEN-klassen udgøres af meget erfarne og fagligt kompetente personer, som du skal være i stand til at lede selvstændigt gennem din personlige autoritet, samtidig med at dine menneskelige egenskaber skal kunne rumme en besætning, som er sammensat af meget forskellige medarbejdere.
Om stillingen
Som næstkommanderende er du chefens stedfortræder og fungerer endvidere som forvaltningsofficer, operationsofficer og vagtchef. Derudover er næstkommanderende ansvarlig for skibet hospital, Flight Deck Officer under operationer med helikopter, våbenofficer og sikkerhedsofficer.

Som næstkommanderende kommer du til at have en helt central rolle i driften og udviklingen af både skib og besætning.

Sejladsmønsteret er som udgangspunkt to måneder ude og to måneder hjemme. Besætningen skifter dråbevis, så du vil gøre tjeneste med medarbejdere fra de to besætninger, der er tilknyttet enheden. Udskiftningsdatoerne for kommende år bliver fastlagt midt på året, og din sejlplan udarbejdes i samarbejde med skibets anden næstkommanderende. Det betyder, at du selv har indflydelse på sejladsmønstret, og at du ved, hvornår du skal sejle op til et helt år ud i fremtiden.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant, taktisk officer i Søværnet. Det er endvidere et krav, at du har gennemført Taktisk Officerskursus samt i øvrigt bestrider solide navigations og sømandskabsmæssige kundskaber.
Er du erfaren premierløjtnant, har du mulighed for at søge stillingen på uddannelsesaftale. Du har solide navigations- og sømandskabsmæssige kundskaber og gerne sejladserfaring fra Nordatlanten samt kendskab til indenskærssejlads på f.eks. Grønlands vestkyst. Det falder dig naturligt at agere som chefens stedfortræder, og du har ambitioner om MMS og chefvirke i Division 19 på sigt.

Du er i stand til at arbejde selvstændig, og du har gode ledelsesmæssige kompetencer i forhold til en mindre organisation, hvor alle udfylder nøglefunktioner om bord. Det er vigtigt, at du er motiveret og i stand til at arbejde i et miljø, hvor hele besætningen skal få hverdagen til at fungere langt væk fra familien i længere perioder.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med de fravigelse og tilføjelser, der fremgår af protokollat af 19. maj 2014 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til divisionschefen, Chef for LAUGE KOCH, OK Per Skov på tlf. 4130 9892, eller e-mail: 1ELAKO-CHA@mil.dk. Alternativt kan kontaktes: Chef for 1. Eskadres bemandingssektion, KL Camilla Juncker, tlf. 4130 9704, e-mail: 1E-ST-CHBS@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.


OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato

19.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent