Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Auditor DKMAR 145 til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup


Auditor DKMAR 145 til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup

Vil du være med til at kvalitetssikre vedligeholdelsen af Forsvarets luftfartøjer i Karup? Og har du baggrund indenfor flyteknisk vedligeholdelse med et godt kendskab til kvalitetsledelse? Eller har du flyteknisk baggrund og er interesseret i at arbejde intenst med kvalitetsledelse? Så har Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste brug for dig!
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesafdeling Luft består af 654 faste medarbejdere og op til ca. 100 elever, og omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, to vedligeholdelsesområder i hhv. Karup og Nørresundby og en central ledelse i Brabrand.

DKMAR 145 organisationen ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Karup forestår vedligeholdelse af Forsvarets AS550 Fennec, EH101 Merlin, MH60R Seahawk helikoptere samt propelfly af typen T17 Supporter.

Vores styrke og vigtigste ressource er medarbejderne og den forskellighed, de tilfører vore enhed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning. Medarbejderne er innovative, dedikerede og leverer opgaveløsninger af høj kvalitet. Samtidigt fokuserer vi på, gennem udvikling, trivsel og gensidig respekt, kontinuerligt at have et arbejdsklima på absolut højeste niveau.
Om stillingen
Du vil i stillingen som auditor opleve at være del af en superspændende arbejdsplads, hvor vi alle i teamet bidrager til både opgaveløsning og fortsat udvikling af teamets faglige og sociale kompetencer.

Dit primære ansvarsområde vil været at udføre audit i tilknytning til vedligeholdelsesarbejde udført på Flyvevåbnets helikoptere, T17 propelfly og dertilhørende komponenter.
Dit geografiske arbejdsområde vil primært være på Flyvestation Karup, du vil dog i perioder få mulighed for udføre opgaver uden for landets grænser.

Foruden dit primære ansvarsområde vil dine opgaver eksempelvis blive:

- støtte Quality Manager DKMAR-145 i gennemførelsen af audits i DKMAR-145 organisationen.
- ved behov støtte med udførelse af audit i øvrige i kvalitetsledelsessystemerne DKMAR/EASA 147, ISO 9001 samt ISO 45001.
- kvalitetskoordinator ved en Maintenance Flight.
- drift, udvikling og vedligeholdelse af relevante procedurer.
- støtte i forbindelse med behandling af afvigelser og reklamationer.

Vi forventer, at du bidrager aktivt indenfor dit ansvarsområde til optimering af vores opgaveløsning, processer og procedurer, samt bidrager positivt til løbende udvikling af teamets sammenspil.

Du vil få en spændende hverdag i et fagligt stærkt team med muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevant efteruddannelse.
Om dig
Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, der er vurderet egnet til næste niveau. Du har en teknisk baggrund og erfaring inden for flymekanisk vedligeholdelse. Det er ønskeligt, hvis du har et godt kendskab til DKMAR M, 145, 147 og 66 eller de tilsvarende EASA bestemmelser og generelt kendskab til kvalitetsledelses-, styrings- og sikringssystemer. Desuden vil det være en fordel, hvis du har auditoruddannelse og auditerfaring.

Du brænder for kvalitet og flyvesikkerhed. Samtidig er du nysgerrig af natur og holder af at indgå i relationer med andre mennesker. Du har en stærk ansvarsfølelse for at yde et højt fagligt niveau, og du kommunikerer klart i skrift og tale på både dansk og engelsk. Du trives i et dynamisk miljø, hvor operativt behov og luftdygtighed skal forenes.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Der er flere stillinger ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Flemming Berg på telefon 42 31 49 90.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 15. maj 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Ansættelse efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

15.05.2024

Indrykningsdato

15.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent