Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Vagthavende officer ved JRCC i Søværnets Operationscenter


Vagthavende officer ved JRCC i Søværnets Operationscenter

Er du den nye SAR mission coordinator ved JRCC Danmark og er du klar til at tage styringen?

Vil du være med på et dedikeret team der redder mennesker i de danske farvande?
Så er jobbet som vagthavende officer ved JRCC i Søværnets Operationscenter lige stillingen til dig.

Er du god i samarbejde med andre og kan du lede et erfarent operationscenter? Kan du tage ansvar hvor dine beslutninger kan have indvirkning på menneskeliv?

Kan du svare ja til ovenstående, så tøv ikke med at søge stillingen.

Vi tilbyder ca. 9-12 dages arbejdsmåned, fleksibilitet, mulighed for overnatning mellem vagter og et meningsfyldt job ud over det sædvanlige.

Du vil blive udfordret i tanke og handling, og du kan være med til at gøre en forskel i redning af menneskeliv.

Når du har fri, så vil du kunne sige meget konkret, hvilken forskel du har gjort i dag til dine venner og familie.
Om os
Søværnets Operationscenter er kernen i danske maritime operationer. Vi overvåger danske farvande døgnet rundt, og har et tæt samarbejde med andre myndigheder om det maritime område.

I operationscenteret sidder Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), der redder menneskeliv, Maritime Assistance Service (MAS), der redder miljø og værdier, Lyngby Radio (LYRA), der sørger for kommunikationen med al skibstrafik i Danmark.
Om stillingen
I tæt samarbejde med resten af vagtholdet har du ansvaret for den sikre og effektive gennemførsel af redningsoperationer til søs som leder af den danske redningscentral (JRCC). Herunder indsættelse og koordination af relevante militære og civile ressourcer, så som maritime indsatsenheder og andre af søværnets enheder, redningshelikoptere, redningsfartøjer, marinehjemmeværnsfartøjer samt enheder fra politiet og de kommunale beredskaber. Kort sagt leder du operationen på vandet og i luften for at redde mennesker – en opgave der til tider kræver at du er i stand til at holde mange bolde i luften samtidigt.

Jobbet har primært fokus på den operative opgaveløsning, men der er også aktiviteter rettet mod vores samarbejdspartnere, eksempelvis igennem deltagelse i arbejdsgrupper samt møde- og øvelsesvirksomhed relateret til stillingen – deltagelse i disse vil blive aftalt afhængigt af dine interesser og muligheder. Du vil få meget frie rammer til at vælge, da det er vigtigt for os, at det er opgaver, som du har lyst til at bidrage til. Der vil også være mulighed for at komme ud og briefe ved diverse samarbejdspartnere og interesseorganisationer såsom Dansk Søredningsselskab og sejlklubber og derigennem at pleje relationerne.

Stillingen er døgnbemandet hvilket betyder, at du indgår i vagtholdsskift af 12 timers varighed. Det samlede VO team består af syv personer og man har selv stor indflydelse på planlægningen af vagter, afspadsering og ferie, hvilket også tilgodeser personel der har langt til Karup. Det giver også mulighed for at man kan studere og dygtiggøre sig samtidigt. Her får du uden tvivl nogle af Søværnets bedste vilkår for at videreuddanne dig.
Om dig
Du er officer i Søværnet – gerne af taktisk linje.

Du er klar til en operativ stilling i land, hvor du har alle goderne fra vagtgående tjeneste.
Jobbet kræver en vagthavende officer, der er engageret og meget ansvarsbevidst, og som er i stand til at håndtere høj kompleksitet i den daglige opgaveløsning.

Du Håndterer mange opgaver, og du formår at komme i mål med holdindsatsen. Vi vil i ansættelses- og uddannelsesprocessen have fokus på din ansvarlighed, handlekraft, selvstændighed, fleksibilitet, robusthed og især samarbejdsevne.

Du har både evner og lyst til at lede de daglige operationer i Søværnets Operationscenter, hvilket indebærer et tæt samarbejde med både civile og militære samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET/HEMMELIGT.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde den, og at du er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte OK Nils Strandbygaard, på 728 11408 eller på fko-sv-mcr01@mil.dk, eller Chefen for NMOC; OK Klaus Thing Rasmussen, på 728 40260 eller på fko-sv-chmc@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på 3266 5188.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat 1 juni 2024.

Ansøgningsfrist er den 14. april 2024. Samtaler forventes gennemført, umiddelbart efter ansøgningsfrist.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

14.04.2024

Indrykningsdato

20.03.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent