Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Assistent med IT kompetencer og stort service-gen søges til Aviation Safety ved Air Control Wing


Assistent med IT-kompetencer og stort servicegen til Aviation Safety ved Air Control Wing

Er du dygtig til SharePoint og Excel? Vægter du service og kvalitet højt? Og vil du være med til at gøre Air Control Wing til en endnu bedre og mere sikker arbejdsplads?
Så er du et godt bud på vores nye assistent.
Om os
Hos os har vi samlet flyvesikkerhed, kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i vores Aviation Safety sektion. Vi tror på synergi mellem disse områder. Som assistent vil du få mulighed for at arbejde på tværs af sektionen under ledelse af sektionens næstkommanderende. Aviation Safety er en mindre sektion med fokus på arbejdsglæde, godt samarbejde og trivsel.
Om stillingen
Vi søger en assistent, der ønsker at have indflydelse på sin hverdag og bidrage til vores mangeartede opgaver inden for kvalitetsledelse, flyvesikkerhed og arbejdsmiljø. Du vil få ansvar for at udvikle vores SharePoint-løsning, der fungerer som platform for ACW-procesbeskrivelser og sektionens hjemmeside.

Dine opgaver vil også omfatte:
Udarbejdelse af undervisnings- og informationsmaterialer.

Registrering og behandling af begivenheder og afvigelser i vores rapporteringssystemer.

Indsamling af data og udarbejdelse af statistiske og visuelle materialer til støtte for sektionens medarbejdere.

Daglig drift og superbrugeransvar for vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (uddannelse gives).

Du vil blive en del af et fagligt fællesskab, hvor du vil opleve en alsidig og afvekslende hverdag i et engageret miljø sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Stillingen har stort potentiale for personlig udvikling og muligheder, og du vil få betydelig indflydelse på enhedens udvikling.
Om dig
Du har administrative evner og forståelse for IT-systemer. Du er serviceorienteret og samarbejdende af natur.

Det vil være en stor fordel, hvis du har gode IT-kundskaber og kan anvende Microsoft Office-pakken på superbrugerniveau. Vi forventer, at du kan arbejde struktureret og følge opgaver til dørs med støtte og vejledning fra din daglige leder.

Det vigtigste er dog, at du har vilje til at lære og er åben samt serviceminded. Hvis du mangler visse IT-kompetencer, vil du få mulighed for at blive uddannet i dem.

I vores afdeling vægter vi gode samarbejdsevner, frihed og pragmatisme højt. Vi forventer, at du kan tage medansvar og håndtere en hverdag med mål og forskelligartede opgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chef for Aviation Safety, major Christian Biering, mail ACW-AS-001@MIL.DK eller telefon 7284 5959.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarets personaletjeneste, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.

Ansøgningsfrist er 4. marts 2024 og samtaler forventes gennemført i uge 10 eller 11.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, senest pr. 1. maj 2024.

Vi beder dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing værner om Danmarks sikkerhed ved at være Forsvarets øjne og ører om dagen og om natten.
Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Air Control Wing deltager også i internationale missioner og er for tiden indsat i Mellemøsten. Air Control Wing skaber resultater med opgaveløsningen i centrum.
Air Control Wing er en god og fleksibel arbejdsplads – med plads til både arbejds- og familieliv. Medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.

Air Control Wing er en operativ wing i Flyvevåbnet. Wingen har hovedsæde i Karup med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
Air Control Wing værner om Danmarks sikkerhed ved at være Forsvarets øjne og ører om dagen og om natten.
Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Air Control Wing deltager også i internationale missioner og er for tiden indsat i Mellemøsten.

Air Control Wing skaber resultater med opgaveløsningen i centrum.
Air Control Wing er en god og fleksibel arbejdsplads – med plads til både arbejds- og familieliv. Medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.
Air Control Wing er en operativ wing i Flyvevåbnet. Wingen har hovedsæde i Karup med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

04.03.2024

Indrykningsdato

31.01.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent