Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

To næstkommanderende til Communication Information System ved Føringsstøtteregimentet i Karup


To næstkommanderende til Communication Information System ved Føringsstøtteregimentet i Karup

Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø i en teknisk ramme med gode udviklingsmuligheder
Om os
Føringsstøttebataljon er en bataljon, der skal opbygges med operative CIS-kapaciteter til Flyvevåbnet og Specialoperationsstyrkerne, dele af NATOs DCM-kapacitet samt situationsbestemte operative førings- og CIS-kapaciteter til Hæren.

Dertil Føringsstøtteregimentets operative basis- og reaktionsstyrke-uddannelse, der med øget rekruttering og skal kunne understøtte forligets opbygningstakt.

Vores opgave i rammen af Communication Information System (CIS) er primært, at opstille personel og materiel til støtte for flyvevåbnets deployérbare styrker. Delingen har altid mindst et CIS team klar, som med 10 dages varsel, kan rykke ud med flyvevåbnets enheder på mission eller øvelse, uanset de geografiske eller klimatiske udfordringer.

Vores enhed, 1 CIS-Detachement, består af en delingsfører og 36 medarbejdere, som er organiseret i en ledelsesdel med en delingsfører, en næstkommanderende, en deltrop befalingsmand og en forsyningshjælper. Tre CIS teams med en oversergent, en sergent, tre CIS teknikere og fire IT supportere i hvert team.

Delingen er placeret på Flyvestation Karup. Vi er faglige stærke med fokus lagt på de operative IT og kommunikations systemer flyvevåbnet anvender. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der i udstrakt grad er plads til det sociale og med stor respekt for den enkelte. Omgangstonen er fri, og med den rette operative og professionelle indstilling, har den enkelte stor indflydelse på hvordan opgaverne skal løses.
Om stillingen
Du assisterer sektionsføreren med planlægning og gennemførelse af de opgaver der tildeles teamet. Derudover assisterer du sektionsføreren i prioritering af medarbejders arbejdsindsats og deres personlige og faglig træning.

Herudover er det dig som assisterer sektionsfører i planlægningen af teams tjeneste, herunder deres ferie og afspadsering. Du er sammen med sektionsføreren ansvarlig for, at temaet samlet set, kan leverer en professionel støtte til flyvevåbnets operative enheder under internationale missioner samt under øvelser.

Alle arbejdsopgaver løses i rammen af det team du er NK for. Delingens succes måles direkte i de feedback delingen får i forbindelse med missionerne samt den efterspørgsel der er på delingens kapaciteter.

Det enkelte CIS team har eget kontor hvor alle CIS teamet medarbejderne har deres egen arbejdsplads. Den daglige arbejdstid er mandag til onsdag fra 07:30 til 15:30, torsdag fra 07:30 til 14:30 og fredag fra 07:30 til 13:30. Tjenesten er opdelt i faser af tre måneder, hvor opgaverne vil være væsentligt forskellige. I fase I er CIS team pålagt 30 dages beredskab og her vil hovedvægten være lagt på uddannelse såvel den faglige som den soldatermæssige. Fase II er vi pålagt 10 dages beredskab, hvor vi enten vil være udsendt eller på øvelse. Sidste fase er driftsfasen, hvor man indgår i Help-Desken og arbejder med fejlretning og fejl søgning på de operative systemer. I denne periode har man også ansvaret for at løse forskellige opgaver der bliver pålagt delingen, enten fra forsvaret eller fra politiets aktionsstyrke.

Helt op til 3 måneder om året, kan vi være ”out of office” hvor vi enten er udsendt eller på øvelse. Vi er derfor afhængig af et stabilt bagland på hjemmefronten.
Om dig
Du er sergent med en faglig uddannelse som datatekniker, elektroniktekniker eller IT-supporter eller tilsvarende civil uddannelse.

Du har desuden stor erfaring med undervisning i IT og teknik.

Du er fleksibel indstillet, da jobbet kræver et godt overblik og der vil forekommer mange spidsbelastnings perioder. Du har desuden en positiv tilgang til dagligdagen, kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på én gang.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen/korporal med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.

Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Lise Stolberg på mail FSR-2B-000B@MIL.DK eller tlf. 72 82 68 52.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 93 20.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO
Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Viborg, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

17.03.2024

Indrykningsdato

29.01.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent