Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kører på Piranha V søges til STDEL ved ISRBTN, Efterretningsregimentet


Kører på Piranha V søges til STDEL ved ISRBTN, Efterretningsregimentet

Er du klar på nye udfordringer i et job inden for den taktiske efterretningstjeneste?
Om os
1. Intelligence Surveillance Reconnaissane Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i rammen af 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Bataljonen er garnisoneret på Varde kaserne.

Bataljonen bidrager desuden betydeligt til udvikling af kapaciteter og enheder i relation til den feltmæssige efterretningstjeneste i rammen af 1. Brigade

Bataljonen består af en stab, stabsdeling, all source intelligence cell og tre underafdelinger med kapaciteter til elektronisk krigsførelse, unmanned arial systems (droner) og jordbaseret opklaring. Bataljonen består til daglig af ca. 250 medarbejdere, hvoraf ca. 150 er garnisoneret i Fredericia. Ved operativ indsættelse tilgår desuden én opklaringseskadron fra Bornholm.

Vi er en moderne og innovativ enhed med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme, gensidig respekt og samarbejde præger en dynamisk hverdag.

ISRBTN virke kendetegnes ved at vi er de første, der indsættes, og de sidste der forlader kampen. Vi indhenter, bearbejder og formidler essentielle efterretninger til tiden og i den bedst mulige kvalitet. Vores efterretninger er kritiske for brigadens planlægning og evne til hurtigt at træffe de rigtige beslutninger i operationer. Vi indhenter overalt på kamppladsen – også dybt i fjendens rum.

Vi er altid indsat, så andre kan opbygge kampkraften. Vi er robuste og løser opgaven uanset vilkår. Vi tager ansvar og stiller høje krav til os selv og hinanden. Vi fokuserer på løsninger, og får det maksimale ud af det, vi har.
Og - vi accepterer en større risiko for at minimere truslen mod resten af brigaden.
Om stillingen
Du er som kører/vognkommandør på PIR V i føringssektionen en del af Intelligence Surveillance Reconnaissane Bataljonens stabsdeling. Føringssektionen får hjulene til at køre, så bataljonens operationscenter og All-Source Intelligence Cell, kan koncentrere sig om at planlægge for og indsætte vores enheder.

Du deltager i sektionens uddannelse og øvelser, bataljonens interne feltøvelser samt brigadens større øvelser. Da føringssektionen skaber forudsætningen for stabens feltmæssige indsættelse, herunder sikkerheden ved ophold, kan du forvente en del grøn tjeneste. Det forventes at sektionen har gode enkeltkæmper færdigheder, som naturligvis skal vedligeholdes.

Føringssektionen er en nyere enhed, der officielt blev aktiveret 1. januar 2020. PIR V blev leveret medio 2022, hvorved du sammen med en vognkommandør bliver ansvarlig for en PIR V. Du står bl.a. for driften og vedligeholdelsen, og sørger for, at den altså er klar til kamp.
Om dig
Du er udnævnt konstabel. Du har en naturlig interesse for at køre i store køretøjer, og vil sætte en stolthed i at holde dem kørende.

Du er en dygtig enkeltkæmper, er fysisk robust samt har gode færdigheder i skydning og taktisk sanitetstjeneste. Erfaring med RDO og signaltjeneste er en fordel.

Du søger hele tiden at forbedre dig i funktionen. Du ved at du har et ansvar for dig selv og dine kollegaer.

Du får tingene gjort, og iværksætter selv løsning af opgaver.

Det er en fordel hvis du har følgende kvalifikationer:
Kørekort til B og C
Omskolet til PIR V
Taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand
Omskolet til tungt maskingevær, felt- og vognaffutage. Omskolet til RDO152

Vi ser gerne at du har erfaring fra andre enheder ved Efterretningsregimentet, men det er ikke et krav.

Vi vil sørge for den nødvendige uddannelse der skal til for at løse opgaven.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG John Behrendt Petersen på tlf. 72 82 90 86 eller mobil 29 49 94 39.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 7. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.06.2023

Indrykningsdato

23.05.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent