Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Controller til Indkøbsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Controller til Indkøbsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Arbejder du struktureret og motivers du af at arbejde med opfølgning på opgaveløsningen, finde mønstre og eventuelle muligheder for procesforbedringer? Og er du vant til at arbejde i Excel?

Så er du måske vores nye kollega ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.
Om os
Vi er en del af Supply Chain Division under Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse, og vi varetager store dele af forsyningskæden i Forsvarsministeriets koncern, der dagligt forsyner de danske soldater. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og indkøb.

I Indkøbsafdelingen lægger vi vægt på høj faglighed og initiativ. Arbejdet i afdelingen foregår i en uformel omgangstone, og med et arbejdsklima, der bærer præg af stor aktivitet.

Vi prioriterer den daglige trivsel og dialog højt.
Om stillingen
Indkøbsafdelingen er organiseret i 5 Indkøbscentre fordelt over hele Danmark. Du vil blive placeret sammen med Indkøbscenter Ballerup, hvor vi er 40 indkøbere fordelt på to sektioner og i alt 10 teams, og 14 MRP-controllere fordelt på 3 teams.

Dine primære opgaver bliver at gennemføre diverse controlling på de forskellige faser af indkøbsprocessen. Herunder også at kigge efter mønstre og eventuelt. muligheder for procesforbedringer. Derudover vil der også være opgaver i forhold til opfølgning på prioriteret bestillinger samt generelle controllingsopgaver til understøttelse af Indkøbschefens virke.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse for stillingen. Det vil det være en fordel, hvis du har suppleret med en akademiuddannelse inden for logistik og indkøb, som for eksempel logistikøkonom, men det er ikke et krav.

Har du erfaring som controller i forhold til indkøb, gerne med erfaring fra indkøb/logistik i SAP vil det være en fordel. Derudover ser vi gerne, at du er en erfaren bruger i Microsoft Office.

Du bidrager til et godt samarbejde, er serviceminded, omstillingsparat og har forståelse for at håndtere mange forskelligartede opgaver, samtidig er du en god kollega, man kan regne med.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Supply Chain Division, Center for Drift, Afdelingschef Birgit Fangel Frikov på telefon 7281 4151

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2023 og samtaler forventes gennemført i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle Forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på: www.forsvaret.dk/FMI.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

05.06.2023

Indrykningsdato

22.05.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent