Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kontorhjælper (Korporal) til Personeladministrationselementet ved Trænregimentet i Aalborg (genopslag)


Kontorhjælper (Korporal) til Personeladministrationselementet ved Trænregimentet i Aalborg (genopslag)

Har du erfaringen og fagligheden som kontorhjælper på plads, og er du servicemindet og indstillet på at tage fat? Så har vi stillingen til dig som kontorhjælper ved personeladministrationselementet.
Om os
Personeladministrationselementet er en del af Staben ved Trænregimentet. Personeladministrationselementet varetager al administration for personel ansat ved Trænregimentet på Aalborg Kaserner. Elementet består af en chefsergent, en seniorsergent, 5 korporaler, 8 konstabler og
8 civile.

Personeladministrationselementet er en arbejdsplads med forskelligartet og spændende opgaver, hvor ikke én dag er ens.
Ved Personeladministrationselementet er der en uformel omgangstone og hvor man er medvirkende til, at kunne fastsætte rammerne for ens opgaveløsning og dagsorden. Hermed er det en arbejdsplads, hvor du har mulighed for fleksibilitet i din hverdag.

Som ansat ved Personeladministrationselementet vil du få en bred kontakt i de forskellige enhederne, ikke kun på Aalborg Kaserne, men også ved foranstående myndigheder og styrelser.
Om stillingen
Dine opgaver vil være inden for:
- Tastning af arbejdstid, civile som militære
- Oprette og afregne rejser
- Kontrollere og taste personeldata i DeMars
- Besvare administrative henvendelser
Om dig
Du er uddannet korporal og fagligt skal du være velfunderet inden for personeladministration.

Du skal være i besiddelse af initiativ og såvel kunne arbejde selvstændigt, som kunne samarbejde med andre. Du skal kunne arbejde struktureret og have et godt overblik, samt kunne prioritere dine opgaver i dagligdagen, uden at tabe den røde tråd.

Du har erfaring med DeMars (arbejdstid, rejsestyring, arrangementsstyring og personel-administration).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Henrik Fuglsang Isaksen på telefon 72 83 60 41 eller på mail TRR-S1-12B@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 4. juni 2023.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

04.06.2023

Indrykningsdato

09.05.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent