Lager- og logistikoperatør ved Munderingssektionen i Hjørring
Munderingshoveddepotet er en del af Supply Chain Division, som er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har produktionssteder og lagre overalt i Danmark, og vores primære opgave er at varemodtage, oplægge og udlevere det af Forsvaret indkøbte materiel.
Vi har en åben kultur, hvor tanker og ideer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i den enkelte opgaveløsning, og understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner.
Opgaverne er mangfoldige, og derfor kræves det, at du er omstillingsparat – ikke to dage er ens.
Du kan lide at håndtere varer med omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.
Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.
Du er positiv over for forandringer, kan bidrage positivt til det gode samarbejde og holder fokus på opgaven.
Kendskab til engelsk på brugerniveau og erfaring med brug af håndscannere vil ligeledes være en fordel.
Basislønnen som uddannet lager- og logistikoperatør med svendebrev er 25.994,74 kr. pr. måned. Har du ikke en relevant faglig uddannelse, sker ansættelsen som specialarbejder med en basislønnen på 23.559,29 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte chef for Munderingssektionen, materielmester Jytte Halvgaard, på telefon 2555 2440.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer telefon 7281 9151.
Ansøgningsfristen er den 6. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart derefter.
Ansættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vil alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om SUPPLY CHAIN DIVISIONEN (SCD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ”vugge til grav”.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, mens 500 er militære.
Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Divisionen (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, dom dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.