Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Medarbejder til sikkerhed og afspærring i skydesikkerhed Bornholm/Raghammer (genopslag)


Medarbejder til sikkerhed og afspærring i skydesikkerhed Bornholm/Raghammer (genopslag)

Vil du være med til at sikre, at vores soldater på Bornholm og eksterne brugere får det bedst mulige forhold til at gennemføre deres skydeuddannelse? samtidig med, at du får en afvekslende dagligdag med skydninger, vejledning i anvendelse af materiellet, sejlads på havet og overvågningsopgaver? så er stillingen som medarbejder ved Skydesikkerhedskontoret på Raghammer måske lige dig.
Om os
Skydesikkerhedssektionen, som er en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse består af ca. 55 medarbejdere spredt i hele landet.

Alle arbejder mod at sikre de bedste forhold for deres brugere, på netop deres skydekontorer og i deres terræner, i tæt samarbejde med Etablissements partneren det enkelte sted.

Typisk arbejder sikkerhedskontoret med den overordnede sikkerhed og sikre koordination mellem de brugende enheder, så alle kan få de skydninger som de har brug for, netop hvor de er i deres uddannelse stade.
Om stillingen
Stillingen er organisatorisk placeret i Servicedivisionen, nærmere i Etablissements og Skydesikkerhedsafdelingen. Som ny medarbejder ved Skydekontoret i Raghammer, vil du blive en del af gruppen, der blandt andet er ansvarlig for radarovervågningen af Raghammer skydeterræn, brandslukning, vedligeholdelse af tilhørende skydemateriel, sejlads med afviserbåd og støtte til selve driften af terrænvedligeholdelsen. Vi har perioder med skiftende arbejdstider, og du skal derfor forvente, at du skal deltaget i aften og weekend arbejde.

Som sikkerheds og afspærringspersonel skal du leverer en troværdig radarovervågning til de øvrige sikkerhedsmedarbejdere på sikkerhedskontoret. Du skal medvirke til, at materiel og øvrige faciliteter på skyde- og øvelsesterrænet er i bedst mulig stand og lever op til sikkerheds- og brugerkravene.

Du skal desuden indgå som besætningsmedlem på vores afviserfartøj.

Vi tror på frihed under ansvar og bestræber os i gruppen på en åben og ærlig dialog. Ved os er det kvalitet, at udvise initiativ og ansvar i den individuelle og gruppens opgaveløsning.
Om dig
I jobbet som Sikkerhedspersonel og afspærringspersonel har du mange berøringsflader, og derfor forventer vi, at du har en positiv indgangsvinkel til opgaveløsningen og kan føre en konstruktiv dialog på tværs af fag og personelgrupper.

Vi arbejder med sikkerhed og forventer, at du uopfordret igangsætter opgaveløsningen og du er i stand til at skelne mellem dine og dine kollegaers roller i den samlede opgaveløsning.

De forskellige opgaver vil udfordre dig, og du skal derfor have en fleksibel indgangsvinkel til, at tilpasse dig når krav og vilkår ændre sig i den daglige opgaveløsning.

Stillingen er en konstabel stilling. Du skal have en grundlæggende militær grunduddannelse. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori B, C, E og evt. truck, kran og speedbådscertifikat samt erfaringer med at bruge landbrugs og entreprenørmaskiner.

Du må gerne tidligere have fungeret som radaroperatør, ligesom vi gerne ser, at du har erfaringer fra deltagelse i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Rønne, Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Jesper Bergmann Lindqvist på telefon 72 83 98 25 eller på mail: FES-LDSKYRAG@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Rønne, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

01.06.2023

Indrykningsdato

25.04.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent